Råvarer: Olieprisen skyder i vejret på rygter om produktionsnedskæringer

Udgivet den 20-11-2023  |  kl. 06:52  |  

Olieprisen er skudt i vejret fredag aften og natten til mandag oven på rygter om, at Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, og organisationens allierede, heriblandt Rusland, overvejer yderligere produktionsnedskæringer.

Det erfarer Reuters fra kilder i Opec+.

I forvejen har Opec+ siden slutningen af 2022 reduceret olieproduktionen af flere omgange med sammenlagt over 5 mio. tønder om dagen, svarende til cirka 5 pct. af den daglige globale efterspørgsel.

Men tre kilder oplyser til Reuters, at nye nedskæringer kan blive drøftet på mødet den 26. november.

Mandag morgen koster en tønde Brent-olie 81,17 dollar mod 79,72 dollar fredag eftermiddag .

En tønde af den amerikanske WTI-olie koster mandag morgen 76,45 dollar mod 75,07 fredag eftermiddag.

Ved et møde i juni enedes Opec+ om at begrænse olieproduktionen ind i 2024, og Saudi-Arabien annoncerede i juli på egne vegne en nedskæring på 1 mio. tønder om dagen, som foreløbigt gælder til og med 2023.

Nogle analytikere venter dog, at Saudi-Arabien vil køre videre på tilsvarende lavt blus som minimum første kvartal med, skriver Reuters.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 1983,80 dollar mod 1985,80 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport