Råvarer: Oliepriserne påvirkes af svagere dollar

Udgivet den 28-11-2023  |  kl. 07:50  |  

Oliepriserne stabiliserede sig henover natten efter en stigning mandag, der var forårsaget af en svag amerikansk dollar og udsigten til yderligere produktionsnedskæringer fra Opec+.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 80,13 dollar mod 80,35 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 74,99 dollar mod 75,37 dollar mandag eftermiddag.

Organisationen for Olieeksporterende Lande og deres allieredes, Opec+, vil torsdag afholde et online ministermøde for at diskutere produktionsmål for 2024.

Mødet kommer midt i et kraftigt fald i oliepriserne, der er forårsaget af bekymringer om, at markedet er overforsynet på trods af organisationens udbudsnedskæringer. Brent er faldet med mere end 18 pct. og WTI er faldet med over 21 pct. siden begge benchmarks toppede i slutningen af september. En stor produktion fra lande som USA, har presset priserne.

Opec+ fik oliepriserne til at falde i sidste uge ved at udskyde sit planlagte møde. Det skete med henblik på at udrede uenighederne om produktionsmål for afrikanske producenter. Fire kilder fra Opec+ fortæller dog til Reuters, at de har bevæget sig i retning af et kompromis, hvilket kan hjælpe organisationens leder, Saudi-Arabien, med at finde konsensus om behovet for yderligere udbudsnedskæringer.

Oliens prisfald kan ifølge analytikere spare Riyadh for et amerikansk pres om at begrænse nedskæringerne.

- Saudi-Arabien kan trøste sig med, at de amerikanske benzinpriser er faldet i 60 dage i træk. Det kan lette den amerikanske modstand mod at stramme oliemarkederne og støtte priserne, skriver ANZ i en klientnote.

Den amerikanske dollars fald til det laveste niveau i tre måneder kan styrke efterspørgslen fra lande, der betaler for olie i andre valutaer.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 2015,92 dollar mod 2015,54 dollar mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Oliver Ankjær Christiansen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:04 Tirsdagens aktier: Skuffende meldinger fra Kina trak Carlsberg til bunds
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten dansede på stedet nær højeste niveau i en måned
16:51 Aquaporin nedjusterer: Storkundes manglende ordrer halverer salgsprognosen
16:34 Parken: Storaktionær skyder rygte om købstilbud ned
16:28 Olieprisen er på hælene efter manglende hjælpende hånd fra Kina
15:44 Weightwatchers stiger 17,5 pct. efter tilføjelse af Wegovy-stof til vægttabsprogram
15:40 USA/åbning: Kinesiske aktier falder tungt i ellers grøn start
15:36 Nordfyns Bank opjusterer efter højere kursreguleringer og lavere nedskrivninger
15:01 Ørsted: Equinor er åbne over for enhver styrkelse af selskabet
14:42 USA/tendens: Alibaba går til bunds med landsfæller efter skuffende økonomisk støtte
13:54 Coloplasts anbefaling sænket af Morgan Stanley: Kursen er blevet for høj
13:24 Europa/aktier: Skuffende meldinger fra Kina lægger pres på mine- og luksusaktierne
12:54 ECB-topfolk ser med "åbent sind" på ny rentenedsættelse
12:29 Pepsico nedjusterer vækstprognosen efter svagt tredje kvartal
12:03 Mærsks kursmål reduceres 9 pct. af britisk storbank
11:56 Obligationer/middag: Renten fortsætter nær højeste niveau i en måned
11:37 Aktier/middag: Nedslående nyt fra Kina sender Carlsberg til bunds
11:08 DSV får genoptaget dækning med købsanbefaling og løftet kursmål hos Nordea
10:52 Cheføkonom: Den danske økonomi er i behersket fremgang
10:36 Før amerikanske bankregnskaber: Udsigt til laveste indtjening fra udlån i to år