Rias realiserer forventningerne 05/06

Udgivet den 18-12-2006  |  kl. 07:59  |  

Rias kom sent i fredags med årsregnskab for 2005/2006.

Selskabet opnåede i regnskabsåret 05/06 et resultat før skat på 14,7 mio. kr. mod 14,4 mio. kr. i 04/05.

Omsætningen i 05/06 nåede op på 273,2 mio. kr. mod 263,2 mio. kr. i 04/05.

Årets resultat før skat er lidt over selskabets forventninger.

For regnskabsåret 2006/07 regnes med en svagt stigende vækst i dansk økonomi i forhold til 2005/06.

- Med ibrugtagningen af selskabs udvidede og moderniserede lager- og produktionsfaciliteter, samt forventede yderligere investeringer i automatisering af logistikprocesser fremstår RIAS fremtidssikret og er klar til øget vækst. Selskabet vil endvidere søge ny vækst ved hensigtsmæssige akkvisitioner af virksomheder eller aktiviteter indenfor plasthalvfabrikatabranchen eller dermed beslægtede brancher, skriver selskabet i meddelelsen.

Bestyrelsen forventer et resultat før skat for regnskabsåret 2006/07 på ca. 15 -16 mio. kr.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder