Royal Unibrew markant resultatforbedring - Præciserer forventningerne

Udgivet den 25-11-2010  |  kl. 07:17  |  

Den positive udvikling i Royal Unibrews indtjening fortsatte i 3. kvartal dog på niveau med forventningerne. Selskabet præciserer sine egne forventninger til resten af året, det skriver selskabet i en meddelelse torsdag morgen.

- Efter udgangen af 3. kvartal 2010 præciserer Royal Unibrew sine forventninger til 2010. Som følge af ændrede skøn af afskrivningsperioder øges forventningerne til EBIT med 20 mio. kr. Der forventes i 2010 en nettoomsætning på 3.750-3.800 mio.kr. (tidligere udmeldt 3.700-3.850 mio. kr.), mens EBITDA forventes at ligge i intervallet 590-610 mio.kr. (tidligere udmeldt 575-625 mio.kr.), og det primære resultat (EBIT før særlige poster) forventes at ligge i intervallet 410-430 mio. kr., skriver selskabet.

Resultat af primær drift (EBIT før særlige poster) steg i perioden 1. januar - 30. september 2010 med 122 mio.kr. til 357 mio.kr. mod 235 mio.kr. i 2009, hvilket er som forventet. Både EBIT og EBIT-margin er steget i alle koncernens segmenter i forhold til 2009. Det frie cash flow er steget væsentligt i 2010 og var 222 mio. kr. bedre end i samme periode 2009. Samtidig er den netto rentebærende gæld blevet reduceret med 697 mio.kr., hvoraf salget af de cari-biske bryggerier i februar 2010 bidrog med 187 mio.kr. Den netto rentebærende gæld forventes nu ved ud-gangen af 2010 at udgøre ca. 850 mio.kr., oplyser selskabet.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder