Saudi Aramco rejste 25,6 mia. dollar i verdens største IPO

Udgivet den 05-12-2019  |  kl. 22:43  |  

Det statskontrollerede saudiarabiske olieselskab Saudi Aramco har rejst 25,6 mia. dollar gennem salg af 1,5 pct. af selskabets aktiekapital.

Det er den største børsnotering nogensinde og værdisætter oliegiganten til astronomiske 1700 mia. dollar.

Aramco prissatte de 3 mia. aktier i udbuddet til 32 riyals (8,53 dollar) i toppen af udbudsintervallet på 30-32 riyals, og den samlede kapitalrejsning på 25,6 mia. dollar overgår dermed kinesiske Alibaba Groups børsintroduktion på Wall Street i 2014 på 25 mia. dollar.

Aramco har torsdag udsendt en meddelelse om resultatet, som svarer til de tal, som Wall Street Journal tidligere på dagen nævnte med henvisning til unavngivne kilder.

I meddelelse fra Aramco fremgår det også, at udbuddet blev overtegnet 4,65 gange.

Børsnoteringen har været lang tid undervejs og blev først annonceret i 2016. Dengang var forventningen ifølge AFP, at der ville blive rejst 100 mia. dollar gennem salg af 5 pct. af selskabet.

Aramco s aktie debuterer på den saudiarabiske børs 12. december, skriver AFP endvidere, mens Wall Street Journal skriver den 11. december.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder