Scandinavian Tobacco Group A/S - Resultatet af den ordinære generalforsamling

Udgivet den 14-04-2021  |  kl. 16:30  |  
Selskabsmeddelelse
Nr. 19/2021

                                                                                                København, den 14. april 2021


Resultatet af den ordinære generalforsamling i
Scandinavian Tobacco Group A/S

Scandinavian Tobacco Group A/S (Selskabet) har i dag afholdt sin ordinære generalforsamling. Resultatet af generalforsamlingen var som følger:

1.    Godkendelse af den reviderede årsrapport

Generalforsamlingen godkendte den reviderede årsrapport.

2.    Anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om, at Selskabet for regnskabsåret 2020 udbetaler et udbytte på DKK 6,50 pr. aktie à DKK 1.

3.    Fremlæggelse af Selskabets vederlagsrapport til vejledende afstemning om godkendelse

Generalforsamlingen godkendte vederlagsrapporten.

4.    Godkendelse af bestyrelsens og bestyrelsesudvalgenes honorar

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om, at bestyrelsens vederlag for regnskabsåret 2021 fastsættes som følger:

Ordinære bestyrelsesmedlemmer modtager et årligt basisvederlag på DKK 440.000Bestyrelsesformanden modtager et vederlag svarende til tre gange det årlige basisvederlagNæstformanden modtager et vederlag svarende til to gange det årlige basisvederlagFormanden for revisionsudvalget modtager et vederlag svarende til 75 % af det årlige basisvederlagØvrige medlemmer af revisionsudvalget modtager et vederlag svarende til 37,5 % af det årlige basisvederlagFormanden for hhv. vederlagsudvalget og nomineringsudvalget modtager et vederlag svarende til 25 % af det årlige basisvederlagMedlemmer af hhv. vederlagsudvalget og nomineringsudvalget modtager et vederlag svarende til 12,5 % af det årlige basisvederlag

Vederlaget til formændene for og medlemmerne af udvalgene er i tillæg til deres vederlag som formand, næstformand eller medlem af bestyrelsen. I tillæg til ovenstående kan Selskabet, i overensstemmelse med Selskabets vederlagspolitik, betale sociale afgifter og lignende pligtige afgifter, der opkræves Selskabet af udenlandske myndigheder i relation til bestyrelsesmedlemmernes honorar. Selskabet kan endvidere betale eventuelle udlæg og rejseomkostninger, der måtte være forbundet med bestyrelsesmedlemmernes arbejde i bestyrelsen.


5.    Nedsættelse af Selskabets aktiekapital

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om, at aktiekapitalen nedsættes med nominelt DKK 2.500.000 ved annullation af en del af Selskabets egne aktier. Selskabets aktiekapital vil efter nedsættelsen udgøre nominelt DKK 97.500.000.

Forinden gennemførelsen af kapitalnedsættelsen vil Selskabets kreditorer blive opfordret til inden for en frist på 4 uger at anmelde deres eventuelle krav til Selskabet. Opfordringen vil blive offentliggjort i Erhvervsstyrelsens IT-system. Kapitalnedsættelsen vil blive gennemført efter udløbet af den nævnte 4 ugers frist. Med virkning fra kapitalnedsættelsens gennemførelse ændres ordlyden i §§ 3.1, 5.1 og 6.1 i Selskabets vedtægter, således at bestemmelserne afspejler beslutningen om kapitalnedsættelse. Selskabet vil offentliggøre en meddelelse, så snart nedsættelsen af aktiekapitalen er gennemført.

6.    Bemyndigelse til bestyrelsen til at beslutte, at Selskabets generalforsamlinger afholdes som fuldstændigt elektroniske generalforsamlinger

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om, at Selskabets bestyrelse bemyndiges til at beslutte, at Selskabets generalforsamlinger afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, dvs. som fuldstændigt elektroniske generalforsamlinger i overensstemmelse med selskabslovens § 77, stk. 2. Som følge deraf indsættes en ny § 7.4 i Selskabets vedtægter.

7.    Sprog for selskabsmeddelelser m.v.

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om, at information offentliggjort i henhold til gældende børslovgivning, herunder selskabsmeddelelser, fremover udelukkende offentliggøres på engelsk. Som følge deraf indsættes en ny § 11.7 i Selskabets vedtægter.

Dette er således den sidste selskabsmeddelelse, der er tilgængelig på både dansk og engelsk. Fremover vil selskabsmeddelelser udelukkende offentliggøres på engelsk.

8.    Valg af bestyrelsesmedlemmer

Generalforsamlingen genvalgte Nigel Northridge, Henrik Brandt, Dianne Blixt, Marlene Forsell, Claus Gregersen, Luc Missorten og Anders Obel og valgte Henrik Amsinck som medlemmer af bestyrelsen.

9.    Valg af revisor(er)

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som Selskabets revisor.

---
Bestyrelsen har udpeget Nigel Northridge som formand for bestyrelsen og Henrik Brandt som næstformand.

Revisionsudvalget består af Marlene Forsell (formand), Dianne Blixt og Luc Missorten. Nomineringsudvalget samt Vederlagsudvalget består af Nigel Northridge (formand), Henrik Brandt, Claus Gregersen og Luc Missorten.

For yderligere information kontakt venligst:

Forespørgsler fra investorer:
Torben Sand, Head of Investor Relations
telefon: +45 5084 7222 eller torben.sand@st-group.com

Forespørgsler fra medier:
Simon Mehl Augustesen, Director of Group Communications
telefon: +1 484-379-8725 eller simon.augustesen@st-group.com


Om Scandinavian Tobacco Group

Scandinavian Tobacco Group A/S er en af verdens førende producenter af cigarer og pibetobak med en årlig produktion på fire milliarder cigarer og 5.000 tons pibetobak og finskåren tobak.
 
Koncernen har en førende position i flere tobakskategorier og en portefølje på mere end 200 globale og lokale varemærker.
 
Scandinavian Tobacco Group har hovedkvarter i København og har cirka 11.000 medarbejdere i Europa, USA, Canada, Australien, New Zealand, den Dominikanske Republik, Honduras, Nicaragua, Indonesien og Sri Lanka. For yderligere oplysninger henvises til www.st-group.com

Vedhæftet fil

Scandinavian Tobacco Group - Resultatet af ordinære generalforsamling 2021, 14.4.2021

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:05 Genmab falder tungt: Overreaktion på manglende wow-effekt mener Jyske Bank
11:56 ISS forlænger kæmpekontrakt med Barclays
11:44 Aktier/middag: Zealand og Genmab synkers til bunds mens Mærsk stiger efter ratetal
11:42 Genmab falder tungt: Overreaktion på manglende wow-effekt mener Jyske Bank
09:52 Aquaporin er nu meget mere attraktiv som investering mener storbank
09:22 Aktier/åbning: Zealand Pharma i pænt dyk efter data - Mærsk stiger på ratetal
09:19 Mærsk nyder godt af fortsatte ratestigninger: Priser er steget 39 pct. på tre uger
08:47 Obligationer/åbning: Rolig start efter turbulent torsdag - centralbanktaler i fokus
08:23 Tysk økonomi vokser i første kvartal - sunder sig efter sløjt 2023
08:22 Dansk erhvervstillid rammer højeste niveau siden april 2022
08:00 Virksomhederne forventer stigende beskæftigelse
07:55 Aquaporin er nu meget mere attraktiv som investering mener storbank
07:44 Aktier/tendens: Novo, Mærsk og Zealand Pharma i fokus i ventet rød start
07:40 Aarsleff på vej med trecifret millionudlodning, forudser Danske Bank
07:35 Råvarer: Oliepriserne er stabile trods usikre renteudsigter
07:00 Coloplast får trimmet kursmålet hos canadisk finanshus
06:48 Obligationer/tendens: Vigende rente i sigte på svindende håb om rentesænkning i USA
06:43 Et rederi skiller sig ud i blandet fredagsmarked for Mærsks asiatiske konkurrenter
06:37 Asien: Røde markeder over alt efter dyk på Wall Street
06:35 Zealand Pharma viser pæne vægttab med lave doser af kandidat i tidligt studie