Selskabsmeddelelse 5/2020

Udgivet den 27-05-2020  |  kl. 05:40  |  

27. maj 2020

NORDIC SHIPHOLDING A/S
Selskabsmeddelelse: 05/2020


Offentliggjort via NASDAQ OMX den 27. maj 2020
Kvartalsrapport - 1. kvartal 2020


Resumé

Sammenligningstallene for 1. kvartal 2019 er angivet i parentes.

Hverken COVID-19 pandemien eller oliepriskrigen, der startede i 1. kvartal 2020, påvirkede koncernens indtjening negativt i 1. kvartal 2020, men sammenlignet med 4. kvartal 2019 blev koncernens indtjening kraftigt forbedret, forårsaget af oliepriskrigens positive påvirkning på raterne i tankmarkedet.

Som følge heraf var Time Charter Ækvivalent (TCE) raten for de 5 skibe 24% højere end den gennemsnitlige TCE rate i 4. kvartal 2019.

For de tre måneder der endte den 31. marts 2020, realiserede koncernen et resultat efter skat på USD 3,6 millioner (USD 0,4 millioner) primært på baggrund af forbedret TCE indtjening i 1. kvartal 2020.

På trods af salget af Nordic Ruth i juli 2019 steg TCE indtjeningen 36,7% til USD 9,7 millioner (USD 7,1 millioner) i 1. kvartal 2020 som følge af at TCE indtjening for skibene i de to pools var højere sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år.

Skibenes samlede driftsomkostninger faldt i 1. kvartal 2020 til USD 2,9 millioner (USD 3,6 millioner), primært som følge af salget af Nordic Ruth i juli 2019.

EBITDA steg markant til USD 6,4 million (USD 3,1 million) som følge af den forbedrede TCE indtjening i 1. kvartal 2020. Øvrige omkostninger forblev uændrede med USD 0,3 millioner (USD 0,3 millioner).

Koncernen foretog ikke nedskrivninger eller tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger i 1. kvartal 2020.

Efter afskrivninger, renteudgifter og andre finansielle omkostninger, udgjorde koncernens resultat efter skat et overskud på USD 3,6 millioner i 1. kvartal 2020 (USD 0,4 millioner).

I perioden 31. december 2019 til 31. marts 2020 steg egenkapitalen fra USD 7,9 millioner til USD 11,5 millioner, som følge af det akkumulerede resultat i perioden. Soliditetsgraden steg fra 8,1% til 12,0%.

Som et led i den restrukturering, der blev aftalt med koncernens långivere i 4. kvartal 2018, blev de finansielle lånebetingelser så som (i) Minimum Value (skibenes markedsværdi i procent af det udestående lån) og (ii) krav til minimum egenkapital fjernet, medens minimumslikviditetskravet blev reduceret. Disse modificerede lånebetingelser er gældende til og med 30. september 2020. Herudover er de kvartalsvise afdrag på koncernens lån udskudt fra december 2018 til 31. december 2020, hvor hele koncernens eksterne bankgæld forfalder.

I henhold til låneaftalen skal likvide beholdninger, der efter betaling af renter og afdrag, på kvartalsbasis overstiger USD 6,0 millioner, anvendes til afdrag på lånefaciliteten (cash sweep mekanisme). Denne cash sweep mekanisme blev aktiveret pr. 31. marts 2020, hvor USD 3,3 millioner blev afdraget på koncernens lån (cash sweep mekanismen blev ikke aktiveret i 1. kvartal 2019).

For kvartalet der endte 31. marts 2020, udgjorde pengestrømme fra driften i de to pools USD 4,0 millioner (USD 0,7 millioner).

Den 31. marts 2020 udgjorde likvide beholdninger USD 6,2 millioner (USD 9,3 millioner inklusive indeståender på dokningskonti).

Skibene vil fortsat blive beskæftiget i de to pools i resten af 2020.

Som nævnt har den høje TCE indtjening i 1. kvartal 2020 medført at Koncernen har afdraget USD 3,3 millioner på lånefaciliteterne under cash sweep mekanismen, og da den positive TCE indtjening er fortsat ind i 2. kvartal 2020, forventes det, at koncernen vil være i stand til at foretage yderligere afdrag på lånefaciliteterne under cash sweep mekanismen ved udgangen af 2. kvartal 2020.

På trods af de forbedrede resultater og ekstraordinære afdrag, er koncernen fortsat i en vanskelig situation og i lyset af de usikkerheder der er forårsaget af COVID-19 pandemien og kollapset af olieprisen, er udsigterne for resten af året fortsat behæftet med hidtil usete usikkerheder, hvorfor ledelsen for indeværende ikke er i stand til at opgøre pålidelige forventninger til 2020. Forventningerne til 2020 vil blive offentliggjort, når der foreligger større klarhed. Som beskrevet i Note 0 i kvartalsrapporten for 1. kvartal 2020, forfølger ledelsen diverse alternativer for at sikre at koncernen kan fortsætte som going concern gennem sikring af langfristet finansiering af koncernen. Disse alternativer omfatter en mulig fusion og reforhandling af koncernens lånefaciliteter, men kan også inkludere salg af et eller flere skibe og yderligere nedbringelse af koncernens lånefaciliteter.   


For yderligere information venligst kontakt:

Knud Pontoppidan, Bestyrelsesformand, Nordic Shipholding A/S: +45 3929 1000

Vedhæftet fil

NSH Q1 2020 Financial announcement

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: De lange rente satte sig igen lidt fredag
06:32 USA/lukning: Marginalt fald - Nvidia, Broadom og Adobe holdt hånden under markedet
06:30 Kalender med link - mandag den 17. juni
17:50 Apple ventes sigtet i EU under lovgivning mod Big Tech
17:49 Europa/lukning: Bøllebank til franske og italienske aktier i dybrødt marked
17:27 Novo Nordisk finder ny chef for investor relations fra egne rækker
17:05 Fredagens aktier: Novo i rekord holdt større nedtur fra døren
17:00 Fredagens obligationer: Renterne rasede ned i riskoaverst marked
16:33 ECB's Lagarde: Vejen mod disinflation i eurozonen vil være bumpet
15:39 USA/åbning: Adobe svæver over rødt marked efter opjustering
15:36 USA/tendens: Adobe går mod rød strøm efter stærkt regnskab og opjustering
15:35 Valuta: Investorerne søger ly for politisk usikkerhed i sikre havne
15:35 Europa/aktier: Bekymret marked styrer mod værste uge siden oktober - franske banker i bund
15:35 Aktier/middag: Mærsk og Zealand holder sig oven vande på rød dag med faldende renter
15:35 Obligationer/middag: Renten siver efter hæsblæsende uge
09:45 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:41 Obligationer/åbning: Dramatisk renteuge byder på nye rentefald fredag
09:39 Jyske Bank: Motorskader lægger pres på forsikrigsselskabernes erstatningsprocent
09:38 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:23 Aktier/åbning: Mærsk og Zealand tager toppen på grøn fredag