SID-gruppeformand advarer Poul Nyrup: Forbløffende du har så kort hukommelse

Udgivet den 15-05-1998  |  kl. 14:41  |  

København--15. maj--NetPosten--Lønmodtagerne i bygge- og anlægsbranchen er ikke tjent med regeringens indgreb i konflikten. Det oprindelige mæglingsforslag var bedre. Det mener gruppeformand Bjarne Rundberg, SiDs Anlægs- og bygningsgruppe.

- Indgrebet stjæler en stor del af arbejdsgivernes pensionsindbetaling, og det er højst usikkert, hvad vi har fået i stedet. Det er et meget dårligt bytte, siger Bjarne Rundberg til SiD-publikationen, Fagbladet.

Han finder det iøvrigt forbløffende, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) har så kort en hukommelse. Det er ikke mindre end to måneder siden, at fagbevægelsen i en massiv kampagne sluttede op om Socialdemokratiet, minder Bjarne Rundberg Nyrup om.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder