Simcorps topchef er glad for udvikling med at flytte kunder til SaaS

Udgivet den 17-05-2023  |  kl. 10:28  |  
Arkiv: Foto

Simcorp er kommet virkelig godt ud af første kvartal med nye kunder og eksisterende kunder, der bliver ved med at flytte over på den cloudbaserede SaaS-platform.

Det siger Simcorps administrerende direktør, Christian Kromann, til MarketWire efter regnskabet for første kvartal.

- Vi har sat en meget ambitiøs strategi. Den leverer vi 100 pct. på. Både i forhold til tallene for første kvartal, men også på hvordan vi får drevet Fuel-programmet igennem og vores evne til at vinde kunder alle steder i verden, fortæller finanssoftwarekoncernens topchef.

Simcorp lancerede i februar sit omkostningsbesparelsesprogram Fuel, der skal finansiere transformationen mod mere servicebaserede udbud - det der på branchesprog hedder Software-as-a-Service - eller forkortet SaaS.

Spareinitiativet omfattede blandt andet afskedigelsen af 120 medarbejdere samt et ophør af lejeaftalen for fire kontorer i Europa.

- Det krævede, at vi sagde farvel og tak til 120 gode kollegaer. Målet var at få det overstået inden for 24 timer. Det holdt vi. Det var en hård dag på alle punkter, og vi er kommet videre og fokuserer på at få brugt de penge, vi har allokeret til investeringer, fortæller Christian Kromann.

Simcorp investerer ifølge topchefen i front office og cloudificering af alt i forretningen inklusive kunstig intelligens, AI.

- Det er et utroligt vigtigt spor for vores fremtid, da vi ser den store volumen af kunder, der kommer ind på SaaS-forretningen, fortæller Christian Kromman.

Simcorps topchef er i det hele taget meget tilfreds med udvikling i SaaS-forretningen.

- Vi skal hele tiden ligge en lille smule foran kunderne, så vi har kapacitet til at tage dem ind. Der er vi langt, og kunderne kommer i det tempo, der passer dem. Jeg vil sige, at det har fundet et godt naturligt leje på en høj gearing, udtaler direktøren.

Christian Kromann er også glad for, at Simcorp er tilbage med at øge omsætningen mere end omkostningerne.

Simcorps omsætning er steget med 18,8 pct. i første kvartal sammenlignet med en vækst i driftsomkostningerne på 9,7 pct.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal