Spår nedtrapning af kvantitative stramninger i USA til april

Udgivet den 09-01-2024  |  kl. 06:34  |  

I løbet af den seneste uges tid er der kommet to pip fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, om dens igangværende kvantitative stramninger, og det tages i stigende grad som et signal om, at de nærmer sig et ophør.

Og det får nu Bank of America til at vente en officielt opdatering om en opbremsning af afviklingen allerede til marts, hvilket ville falde sammen med, mener banken, den første rentenedsættelse i en ny lempelsescyklus.

Det skriver Bloomberg News.

Hver måned reducerer Federal Reserve sin balance med - efter planen - 95 mia. dollar, og banken hiver dermed likviditet ud af finansmarkederne ved at sælge ud af sin obligationsportefølje.

Bank of America regner med, at reduktionen af porteføljen for amerikanske statsobligationer vil ske med 15 mia. dollar om måneden fra de eksisterende 60 mia. dollar om måneden fra og med april, så den helt vil være indstillet til juli.

Federal Reserves reduktion af realkreditobligationer er efter planen på 35 mia. dollar om måneden, men det har reelt ligget markant under det niveau i lang tid.

LAVE NIVEAUER

Hvis Federal Reserve følger en plan, som matcher den amerikanske investeringsbanks bud, vil det betyde, at de kvantitative stramninger, der alt andet lige hæmmer den økonomiske vækst, vil blive indstillet samtidig med, at centralbankens dag-til-dag repofacilitet når til "lave niveauer".

Netop det var i weekenden et nøgleord, da Lorie Logan, direktør for centralbankens distrikt i Dallas holdt tale.

- Så med den hurtige nedgang i dag-til-dag repofaciliteten, mener jeg, at det er passende at overveje de parametrer, der vil styre beslutningen om at bremse reduktionen af vores aktiver.

- Efter min opfattelse bør vi sænke tempoet for reduktionen, når balancen af repofaciliteten nærmer sig et lavt niveau.

Flere analytikere og økonomer, udover dem fra Bank of America, har også peget på, at et lavt niveau kan være nået en gang til sommer.

På sit seneste rentemøde midt i december sidste år diskuterede centralbankens ledelse også emnet, fremgik det af referatet, der blev offentliggjort i onsdags.

- Flere deltagere bemærkede, at komiteens planer for balancen antydede, at den ville bremse og derefter stoppe reduktionen i balancens størrelse, når reservebalancerne er lidt over det niveau, der anses for at være i overensstemmelse med rigelige reserver, hedder det.

- Disse deltagere foreslog, at det ville være passende for komiteen at begynde at drøfte de tekniske faktorer, der ville guide beslutningen om at bremse tempoet i afviklingen, længe før en sådan beslutning blev truffet, for at give passende forhåndsvarsel til offentligheden.

Gennem pandemien købte centralbanken obligationer for omtrent 4650 mia. dollar, mens Federal Reserver sidenhen har reduceret porteføljen med cirka 1265 mia. dollar.

At centralbankens ledelse i december ifølge det officielle referat allerede tog hul på en diskussion om en nedtrapning eller et stop for obligationssalg kan tages som et signal på, at banken nærmer sig afslutningen.

Kilde: https://www.dallasfed.org/news/speeches/logan/2024/lkl240106

Kilde: federalreserve.gov/monetarypolicy/fomcminutes20231213.htm

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

13:49 Autodesk har udsigt til grøn dag på børsen efter aktivistinvestors indtog
13:13 Vestas indgår betinget aftale om stort havvindprojekt i Nordsøen
13:04 Mærsk ser mulig påvirkning af fragt efter 24-timers strejker i Bremerhaven og Hamburg
12:51 DSV's saudiske ørkenprojekt ramt af forsinkelser
12:48 Storbank hæver forventninger til amerikanske aktier i år
12:27 Sparekassen Sjælland-Fyn opjusterer efter god aktivitet hos erhvervs- og privatkunder
12:08 Vestas modtager ordre på 192 MW i Rumænien
12:04 Europa/aktier: Forsikringsaktier indtager top og bund efter Sampo-bejleri
11:53 Torm-topchef forventer større investorinteresse efter C25-entré
11:34 Obligationer/middag: Renten tager lille hop på stille dag
11:15 DSV's saudiske ørkenprojekt ramt af forsinkelser
11:07 Aktier/middag: Topdanmark trækker forsikringsaktier op i surt C25
10:37 Hollandsk storbank stiger på nye målsætninger
09:56 Sampo-topchef fremhæver to grunde til "et helt perfekt match" med Topdanmark
09:39 Jyske Bank ser ingen større effekt på forsikringsmarkedet efter Topdanmark-overtagelse
09:21 Djurslands Bank opjusterer forventningerne efter stærk start på året
09:15 Aktier/åbning: Topdanmark sendes til tops efter købstilbud fra hovedaktionær
09:01 Topdanmarks næstformand om Sampos købstilbud: Bliver stærkere på dansk og nordisk plan
08:48 Obligationer/åbning: Renterne kommer lidt igen i let positivt marked
08:38 Topdanmark overtages af Sampo med stor præmie til aktionærerne