Stigning i konkurser og tvangsauktioner

Udgivet den 08-08-2005  |  kl. 10:13  |  

Både antallet af kundgjorte tvangsauktioner og erklærede konkurser steg i den seneste tremånedersperiode, viser tal fra Danmarks Statistik.

Trods et fald i juli, steg antallet af kundgjorte tvangsauktioner med 4 pct. fra tremånedersperioden februar-april til tremånedersperioden maj-juli. Det viser det tremåneders glidende gennemsnit af de sæsonkorrigerede tal.

Der var 141 kundgjorte tvangsauktioner i juli mod 136 måneden før. Det samlede antal tvangsauktioner for tremånedersperioden maj-juli er faldet med 28 pct. i forhold til samme periode sidste år.

Antallet af erklærede konkurser steg med 15 pct. fra tremånedersperioden februar-april til tremånedersperioden maj-juli. Det viser det tremåneders glidende gennemsnit af de sæsonkorrigerede tal.

I juli var der 197 konkurserklæringer mod 236 måneden før. Det samlede antal konkurser for tremånedersperioden maj-juli faldt 2 pct. i forhold til samme periode sidste år.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder