Svage ejendomsprojekter samles i nye selskaber

Udgivet den 03-03-2009  |  kl. 07:18  |  

Realiseringen af en række nye ejendomsselskaber baseret på nødlidende bankengagementer er rykket meget tæt på en realisering, erfarer dagbladet Børsen

Flere banker har store potentielle tab på ejendomme, og forsøger angiveligt at stifte nye selskaber der skal være med til at bære de svage ejendomsprojekter gennem krisen. Roskilde Bank og Forstædernes Bank er allerede godt på vej med nye selskaber.

- Jeg kan bekræfte, at vi længe har været i de overvejelser, og at konturerne af en løsning efterhånden er ved at kunne ses i horisonten. Vi mangler nok de sidste 25 pct., før vi har en endelig beslutning på plads. Der er stadig nogle knaster, vi skal have høvlet af, siger bankdirektør Lars Jensen fra den stats ejede Roskilde Bank til avisen.

/S.Munch

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder