Sydbanks årsrapport 2023

Udgivet den 28-02-2024  |  kl. 07:25  |  

Selskabsmeddelelse nr. 04/2024
28. februar 2024

Sydbanks årsrapport 2023

Rekordresultat og robuste kapitalforhold

Sydbank-koncernens regnskab for 2023 viser et resultat før skat på 4.281 mio. kr. mod 2.405 mio. kr. i 2022. Stigningen på 1.876 mio. kr. kan primært henføres til en stigning i indtjeningen i alt på 1.868 mio. kr., modregnet effekterne af en stigning i basisomkostningerne på 96 mio. kr. og lavere tilbageførsel af nedskrivninger på 72 mio. kr. Resultatet før skat forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 30,3 pct. p.a.

Årets resultat udgør 3.342 mio. kr. mod 1.901 mio. kr. i 2022 og forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 23,6 pct. efter skat. Ved indgangen til 2023 forventedes et resultat efter skat i intervallet 1.900-2.200 mio. kr.

Administrerende direktør Karen Frøsig siger om resultatet:
- Det er positivt, at vi i 2023 kan forbedre lønsomheden markant fra et rekordhøjt niveau i 2022. Forbedringen i lønsomheden kan tilskrives en fortsat stigning i de samlede indtægter og skyldes primært højere nettorenteindtægter. Nedskrivningerne udgør en mindre indtægt, hvilket afspejler udlånsporteføljens solide kreditkvalitet. Samlet giver det en stigning på 76 pct. i årets resultat. Resultatet er i den øvre ende af de i december 2023 udmeldte forventninger til årets resultat.

Karen Frøsig udtaler om udviklingen i renteindtægterne:
- Effekten af at Nationalbanken har hævet styringsrenten kontinuerligt siden juli 2022 kan tydeligt ses på bankens nettorenteindtægter. Nettorenteindtægterne er således steget med 82 pct. i forhold til det rekordhøje niveau i 2022. Udviklingen i nettorenteindtægterne er væsentligt påvirket af en højere forrentning af bankens markante indlånsoverskud.

Bestyrelsesformand Lars Mikkelgaard-Jensen siger:
- Bankens stærke kapitalforhold og den rekordhøje indtjening giver mulighed for udlodning af 2.868 mio. kr., svarende til ca. 86 pct. af det opnåede resultat for 2023. 50 pct. af resultatet udloddes som udbytte og resten via et nyt aktietilbagekøbsprogram på 1.200 mio. kr. Efter udlodningen er banken fortsat velkapitaliseret.

Forventninger til 2024

Der forventes lav vækst i dansk økonomi.Resultat efter skat forventes at være i intervallet 2.500-2.900 mio. kr.Forventningen til resultatet er baseret på, at Danmarks Nationalbank i 2024 nedsætter indskudsbevisrenten med 0,75 procentpoint.Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger af udviklingen på de finansielle markeder samt de makroøkonomiske forhold, der bl.a. kan påvirke niveauet for nedskrivninger.

Yderligere oplysninger
Bankdirektør Jørn Adam Møller, tlf. 74 37 20 30
Pressechef Susanne Ingemann Faber, tlf. 26 29 11 29

Vedhæftede filer

SM 04 Årsrapport 2023 Sydbank-2023-12-31-da Kreditrisiko 2023

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Danske og britiske selskaber i fokus på rød dag - Demant i bund
17:04 Onsdagens aktier: Bankerne og Pandora klarede frisag på dag inden regnskabsstorm
17:00 Onsdagens obligationer: Handlerne vågner op til melding fra Federal Reserve
16:39 Amerikanske råolielagre steg overraskende i sidste uge
16:03 Færre ledige stilliger på det amerikanske jobmarked i marts
15:47 Svitzer-topledelse køber aktier for samlet 2,9 mio. kr.
15:39 USA/åbning: Pfizer i optur på opjustering i blandet start på rentemødedag
15:36 Amerikansk apotekerkæde banker ned med 19 pct. efter nedjustering
15:06 Estee Lauder står til dyk efter forventning om lavere salg
14:34 Stærk amerikansk beskæftigelsesrapport i april - byggesten til fastholdt rente
13:45 Valuta: Dollar i stærkeste niveau siden november forud for rentemelding
13:28 USA/tendens: Pfizer i fokus efter opjustering på ellers afventende dag
13:04 Novos Ozempic og Rybelsus bliver mindre tilgængeligt i Danmark
12:58 Pfizer opjusterer indtjeningsforventningerne efter stærkt første kvartal
12:28 Spansk storbank klar med bud på rival - tilbyder præmie på 30 pct.
12:08 Europa/aktier: Sydbank i toppen af ferietynd handel - Novo synker mod bunden
11:47 Aktier/middag: Banker trækker op på stille og sur dag
11:41 Sydbank-topchef om Coop Bank: "Vi kigger på alt hvad der er på markedet"
11:23 Sydbank/CEO: Øvrige basisindtægter på øget udlån kompenserer for rentepres
10:10 Bitcoin rammer laveste niveau i to måneder