Tech-giganter trodser coronakrise med flotte regnskaber

Udgivet den 31-07-2020  |  kl. 06:35  |  

Coronakrisen har ramt mange landes økonomier hårdt. Men de fleste af tech-giganterne trives i bedste velgående.

Aktiekurserne hos Apple, Amazon og Facebook tager natten til fredag dansk således tid et stort spring opad efter selskabernes kvartalsregnskaber.

Også Googles moderselskab, Alphabet, klarer sig fint børsen på en stor dag for tech-branchen, hvor de fire selskaber for første gang præsenterede regnskaber samtidig.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tech-selskaberne er generelt blevet udråbt som "lockdown-vindere".

Mens millioner af amerikanere og borgere verden over er blevet bedt om at blive inde for at holde coronaudbruddet nede, har flere af selskabernes aktier nået rekordniveauer.

I efterhandlen på den amerikanske børs steg aktierne hos Apple, Amazon og Facebook med fem procent eller mere ifølge Reuters.

Hos Alphabet steg de med 0,5 procent, selv om selskabets regnskab var en hel del mindre imponerende end konkurrenternes og bød på tilbagegang i omsætningen.

Tilsammen solgte de fire selskaber for over 200 milliarder dollar i april, maj og juni svarende til godt og vel 1250 milliarder kroner, skriver Bloomberg.

For e-handelsselskabet Amazon var der endda tale om en indtjeningsrekord.

De nye regnskaber kommer kun en dag efter meget omtalte høringer i Repræsentanternes Hus i USA, hvor tech-branchens topchefer blev udspurgt om selskabernes monopollignende status.

Deres gode resultater kan risikere at puste til den mistillid, som fremgik tydeligt af politikernes spørgsmål under høringen.

Ifølge Bloomberg giver den store indtjening et indtryk af, at selskaberne og deres "algoritmeoptimerede forretninger ikke blot kan overleve coronapandemien, men også trives i den".

- Politisk kan det styrke mistanken om, at væksten blandt de amerikanske producenter af teknologi er ude af kontrol, skriver erhvervsmediet.

David Cicilline, demokraten i spidsen for det udvalg, som gennemførte høringen onsdag, mener, at selskabernes magt kun vil blive større.

- Inden coronaviruspandemien markerede disse firmaer sig allerede som kæmper i vores økonomi, siger han ifølge BBC.

- Efter covid-19 er det sandsynligt, at de kommer stærkere og mere magtfulde ud på den anden side end nogensinde før.

/ritzau/

Redaktion

Seneste nyheder

17:27 Novo Nordisk finder ny chef for investor relations fra egne rækker
17:05 Fredagens aktier: Novo i rekord holdt større nedtur fra døren
17:00 Fredagens obligationer: Renterne rasede ned i riskoaverst marked
16:33 ECB's Lagarde: Vejen mod disinflation i eurozonen vil være bumpet
15:39 USA/åbning: Adobe svæver over rødt marked efter opjustering
15:36 USA/tendens: Adobe går mod rød strøm efter stærkt regnskab og opjustering
15:35 Valuta: Investorerne søger ly for politisk usikkerhed i sikre havne
15:35 Europa/aktier: Bekymret marked styrer mod værste uge siden oktober - franske banker i bund
15:35 Aktier/middag: Mærsk og Zealand holder sig oven vande på rød dag med faldende renter
15:35 Obligationer/middag: Renten siver efter hæsblæsende uge
09:45 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:41 Obligationer/åbning: Dramatisk renteuge byder på nye rentefald fredag
09:39 Jyske Bank: Motorskader lægger pres på forsikrigsselskabernes erstatningsprocent
09:38 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:23 Aktier/åbning: Mærsk og Zealand tager toppen på grøn fredag
09:06 Mærsk kan se spotraterne accelerere - steg 6,1 pct. i denne uge
08:59 Bank of Japans topchef ser betydelig reduktion i obligationsopkøb
08:50 Britisk supermarkedskæde leverer midt encifret salgsvækst
08:43 Aktier/tendens: Mærsk og Zealand kan få opmærksomhed ventet på rolig fredag
08:16 Novos ærkerival har sat fuld skub på udviklingen inden for svær overvægt