Telenor køber BiBoB

Udgivet den 05-05-2009  |  kl. 12:38  |  

Telenor har købt mobilselskabet BiBoB for 93 mio. kr. Køberen er den norsk ejede Telenorkoncern, bedre kendt for selskaberne Sonofon og Cybercity.

Det skriver netavisen ComON.

BiBoB har på rekordtid skabt flotte resultater og opbygget en sund mobilforretning med 69.000 kunder. Vi vil fortsætte dette arbejde og bygge videre på BiBoB-brandet, siger Henrik Clausen, adm. direktør i Telenor Danmark, som forklaring på opkøbet af BiBob.

BiBoB fortsætter som selvstændigt brand og får Sonofons wholesaledirektør, Allan Koch, som adm. direktør. Købet får hverken betydning for BiBoBs kunder eller medarbejdere.

Købet skal ikke godkendes af Konkurrencestyrelsen og træder derfor i kraft per dags dato.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder