Tirsdagens aktier: Medico i top og bund - Ørsted i fin form mens mørske skyer ramte Mærsk

Udgivet den 05-12-2023  |  kl. 17:05  |  
Arkiv: Foto

Mørke skyer over shippingsektoren ramte tirsdag A.P. Møller-Mærsk, mens energikoncernen Ørsted stille og roligt fortsatte frem tirsdag.

I toppen endte Bavarian Nordic med et plus på 4,6 pct., mens Ambu landede i bunden af eliteindekset med et fald på 2,6 pct. Der var ikke noget selskabsspecifikt fremme om de to.

Samlet endte det danske eliteindeks, C25, med et plus på 0,3 pct. til 1741,51 tirsdag. Med dagens plus er indekset steget ni ud af de seneste ti handelsdage.

- Vi lå lidt efter de europæiske markeder i dag. Det skyldes, at farmasektoren samt føde- og drikkevarer er under pres - og her er vi store i Danmark, siger Mads Zink, der er chefaktiehandler i Danske Bank.

Blandt andet endte Novozymes og Chr. Hansen med fald begge med 1,1 pct., og Unibrew dykkede 0,9 pct.

Også Novo Nordisk vendte snuden ned og faldt 0,7 pct.

PLUS TIL ØRSTED - IGEN

Med i toppen af eliteindekset endte Østed, der med et plus tirsdag på 3,4 pct. til 343,20 kr. er steget fem handelsdage i streg fra et niveau sidste tirsdag på 304,40 kr.

- Alt har været negativt for Ørsted i en periode, og aktiekursen er faldet som en kniv. Den er nok ved at genfinde det rigtige niveau, efter der i en periode ikke har været købere, siger Mads Zink og fortsætter:

- Der er stadig en del usikkerhed om aktien. Aktien har tidligere været over 1000 kr. - men det gennemsnitlige kursmål blandt de 33 analytikere, der følger aktien, er på 421 kr. Nogle af Ørsteds problemer er selvforskyldt - men samlet er det en svær sektor at være i.

Danske Banks chefhandler siger, at det tager tid at få genoprettet tilliden til Ørsted efter massive milliardhensættelser ad to omgange:

- Det er ikke noget kvikfix - men vi har set bunden, siger Mads Zink.

SMÆK TIL SHIPPINGSEKTOREN

Mærsk blev set efter af den britiske storbank Barclays, der også så på den tyske konkurrent Hapag-Lloyd. Konklusionen var, at den globale shippingsektor står foran "et nyt annus horribilis" som følge af overudbud og dæmpet efterspørgsel.

- Man kan kun sige, at det ikke ser specielt rosenrødt ud for den branche, lyder det fra Mads Zink.

Mærsks B-aktie endt med i bunden af C25-indekset med et fald på 2,2 pct. til 10.700 kr. Og på børsen i Frankfurt faldt Hapag-Lloyd næsten 3 pct. ved dansk lukketid.

Barclays har skåret sit kursmål for Mærsk-aktien til 8250 kr. fra 9600 kr. samtidig med, at den negative anbefaling "undervægt" er gentaget.

JPMORGAN LØFTEDE NOVO

Den amerikanske storbank JPMorgan har haft de danske medico- og medicinalaktier til gennemsyn, og det resulterede i et løftet kursmål til Novo, mens Genmab og Lundbeck omvendt blev sænket.

Genmabs kursmål blev sat ned med mere end 20 pct. til 2500 kr., men anbefalingen "overvægt" fastholdes. Aktien steg 0,1 pct. til 2197 kr.

Hos Lundbeck blev kursmålet sat ned til 33 kr. fra 36 kr., og anbefalingen "neutral" gentaget. Aktien tabte 0,9 pct. på kursen til 32,50 kr.

For Novo landede kursmålet på 850 kr. mod tidligere 800 kr., mens anbefalingen fortsat er "overvægt".

Også Berenberg skruede op for Novos kursmål - til 650 kr. fra 610 kr. og gentog anbefalingen "hold".

Novo-aktien faldt 0,7 pct. til 687,10 kr.

ALM. BRAND SÆTTER GANG I TILBAGEKØB

Blandt sidepapirerne lancerede forsikringskoncernen Alm. Brand et aktietilbagekøbsprogram på op til 250 mio. kr. Programmet løber fra 5. december og frem til senesta 30. august næste år.

De 200 mio. kr. er beregnet til et aktietilbagekøbsprogram og 50 mio. kr. er til medarbejderaktieordninger.

Aktien steg 4,5 pct. til 11,88 kr.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:55 Better Collective venter tocifret salgs- og indtjeningsvækst i 2024
17:47 Europa/lukning: NKT og fransk rival lyste op i rødt marked
17:35 Brødrene A&O Johansen venter tilbagegang i 2024 fra opbremsning i markedet
17:07 Aktier/lukning: NKT i rekord efter stor stigning mens Bavarian, Zealand og Novo tog bunden
17:03 Obligationer/lukning: Renten steg let frem mod amerikansk rentereferat
16:46 Feds Barkin: Seneste inflationstal afspejler fortsat højt prispres
16:04 Columbus dropper anke efter betaling fra svensk selskab
15:58 Columbus dropper anke tilbage efter betaling fra svensk selskab
15:39 USA/åbning: Indeks går i rødt mens markedet venter på "klodens vigtigste aktie"
15:25 Kreditbanken lander historisk stort overskud
15:19 Valuta: Dollar i status quo frem mod rentereferat fra USA
15:14 Novo Nordisks bestyrelse foreslår samme holdopstilling i 2024
15:10 Møns Bank tæt på fordoblede bundlinjen i 2023 - fordobler udbyttet og bekræfter prognose
14:33 USA/tendens: Endnu en rød dag lurer mens markedet venter på "klodens vigtigste aktie"
13:14 Bavarian-finansdirektør afviser aktietilbagekøb i nær fremtid - skylder penge for opkøb
12:24 Europa/aktier: NKT og fransk rival lyser op i afdæmpet marked
12:11 Aktiefestens fremtid kan afhænge af aftenens regnskab fra Nvidia
11:52 Bavarian-direktør kalder aktiereaktion ufortjent: Nogle investorer vil noget andet end os
11:37 Obligationer/middag: Små udsving op til referatet af det seneste rentemøde i USA
11:31 Verdens største murstensproducent presses af svage aktivitetsudsigter