Tirsdagens danske avisuddrag med Ørsted, GN og NTG
BØRSEN
NORDEAS MINUSRENTER VOKSER FOR ERHVERVSKUNDER
Nordea har ikke taget bestik af vindretningen, når de beder små virksomheder om at betale mere i negativ rente, mener kunde. (Forside + side 14)
NTG HAR RYDDET OP OG OPKØBT OTTE SELSKABER SIDEN BØRSDEBUT
Transport- og logistikkoncernen NTG har store ambitioner, men det flinthårde fokus på vækst har resulteret i dyrekøbte erfaringer. (Side 15)
ENERGIKÆMPE HAR SAT GANG I NY GLOBAL EKSPANSION
Kontorer i Brasilien og Singapore er skridt på vejen mod at nå Danske Commodities' mål om at handle energi på fem kontinenter i 2025. (Side 17)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
AKTIEPRYGL OG FYRINGER HAR GIVET TECHCHEFER TØMMERMÆND
Efter et ekstremt 2021, hvor milliarderne rullede, er techindustrien ramt af en heftig opbremsning. Nu begynder de første fyringsrunder, men det kan blive meget værre, advarer techgiganter. (Forside + side 12-13)
STOR AKTIEFEST MED GN I FRONT
Det danske C25-indeks kunne mandag præstere den næststørste stigning i indeksets historie, idet de danske aktier indhentede to dage med aktiefest i USA. (Side 20)
ARLA ÅBNER MEJERI I TYSKLAND
Arla åbner et kæmpestort mejerianlæg, som kan forarbejde næsten 700 mio. liter årligt. Med fabrikken som springbræt vil Arla øge salget til fjerne markeder i Asien, Afrika og Mellemøsten. (Side 8)
KØBERE AF PROJEKTLEJLIGHEDER LØBER STOR SKATTERISIKO
Købere af projektlejligheder løber en stor skatterisiko, hvis lejligheden ikke er færdigbygget endnu. Det er konsekvensen af nye retningslinjer for boligskattereformen, der træder i kraft den 1. januar 2024. (Side 7)
BERLINGSKE BUSINESS
ØRSTED AFVISER BLANKT PUTINS RUBELKRAV - OG ADVARER OM MULIGT GASSTOP
Ørsted har endegyldigt afvist Ruslands krav om, at der fremover betales for russisk gas i rubler. Ørsted advarer om en risiko for, at Gazprom lukker for gasleverancen til selskabet. (Forside + side 8)
NYE STRAMNINGER I OMSTRIDT LOGNINGSLOV GLÆDER TELESELSKABERNE
EU-dom fældede den nye danske lov om indsamling af tele- og internetoplysninger, som kun havde været i kraft i en uge. Nu bliver reglerne ændret, så adgangen til de indsamlede data bliver begrænset. (Side 9)
FIRE FLYSELSKABER ER MELDT TIL POLITIET FOR LOVBRUD
Forbrugerombudsmanden mener, at det er ulovligt, at selskaber, der bistår folk med at få kompensation ved forsinkede eller aflyste fly, tager en del af beløbet, og at flyselskaberne slet ikke må udbetale pengene til en mellemmand. (Side 2)
.\\˙ MarketWire