Tivoli A/S -Årsrapport 2020

Udgivet den 12-03-2021  |  kl. 10:27  |  

Bestyrelsen for Tivoli A/S har på bestyrelsesmøde den 12. marts 2021 behandlet og godkendt årsrapporten for 2020.

År 2020 i hovedtræk:

En nettoomsætning på 477,7 mio. kr. mod 1.051,3 mio. kr. sidste år (-55%)Et resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på -41,8 mio. kr. mod 205,3 mio. kr. sidste årEt resultat før skat på -185,1 mio. kr. mod 209,1 mio. kr. sidste årResultatet før skat er væsentligt påvirket af en række ikke ordinære poster. Renset for disse forhold så er resultatet 253,7 mio. kr. lavere end 2019Et besøgstal på 1.628.000 gæster mod 4.581.000 sidste år (-64%)

Adm. direktør Susanne Mørch Koch udtaler følgende om 2020 og forventningerne til 2021:

"Tivoli er som oplevelsesvirksomhed hårdt ramt af corona. Tivolis gæstetal i 2020 er faldet til ca. en tredjedel af det normale niveau, og tidligere års overskud er vendt til underskud. Det skyldes restriktionerne og de mange anbefalinger om at undgå social kontakt samt de manglende turister og aflysninger af mange af Tivolis kulturelle arrangementer som Fredagsrock, Nøddeknækkeren og andre forestillinger og koncerter. På trods af de mange udfordringer, er vi stolte af, at det lykkedes os at levere gode, trygge og velkendte oplevelser i 2020 til vores gæster. Vi gik ikke på kompromis med trygheden og Tivolioplevelsen, og vi er overbeviste om, at det bringer os tilbage på sporet igen. På trods af at der i 2021 forventes underskud, vil Tivoli fortsat investere i unikke oplevelser for at skabe vækst. Derfor kan vi i 2021 præsentere en lang række nyheder, som skal sikre, at Tivolis gæstetal vokser, og forretningen igen giver overskud".

Forventninger til 2021

Corona-pandemien og de tilhørende restriktioner er helt afgørende rammebetingelser for Tivolis aktiviteter, herunder muligheden for at åbne for Tivolis aktiviteter og aktivitetsniveauet, idet de påvirker antallet af udenlandske turister i København, muligheden for at forsamle sig (qua forsamlingsforbuddet) og danskernes lyst til social kontakt.

Tivoli forventer, at rammebetingelserne i 2021 fortsat vil være væsentligt påvirket af Corona-pandemien, selvom vaccinationsprogrammet nu er igangsat. I 2021 har Tivoli forberedt en aktivitetskalender, der indebærer et stigende aktivitetsniveau i tråd med at rammebetingelser forbedres, og restriktionerne lettes.

Aktivitetsniveauet og Tivolis resultat før skat for 2021 er behæftet med meget stor usikkerhed, da det er vanskeligt at vurdere, grundet den ekstraordinære situation.

Forventningerne til 2021 forudsætter, at Haven kan åbnes den 27. marts, og at restriktionerne løbende lettes, så Tivoli i foråret 2021 kan åbne Havens restauranter og de kulturelle scener. Herudover forudsættes at flere vaccineres, at turisterne løbende vender tilbage til København, og danskernes lyst til social kontakt løbende forøges. Tivoli forventer for 2021 en omsætning i niveauet 600-700 mio. kr., hvilket er ca. 40% under det normale niveau - og et underskud før skat i niveauet 75 - 100 mio. kr.

Forventningerne for 2021 er således en væsentlig resultatforbedring i forhold til 2020 og et vigtigt skridt i retningen mod at få Tivolis forretning genoprettet.

Med venlig hilsen

Tom Knutzen                               Susanne Mørch Koch
Bestyrelsesformand                    Adm. Direktør

Kontaktperson: Pressechef, Torben Plank tlf. 22237440 / tpl@tivoli.dk

 

Vedhæftede filer

Tivoli AS - Fondsbørs meddelelse nr. 2 - Årsrapport 2020 Tivoli Årsrapport 2020 tivoli-2020-12-31

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje