Tivolis direktør holder prisen for royalt fyrværkeri hemmelig

Udgivet den 23-04-2024  |  kl. 14:25  |  

Da det nye år blev skudt ind nytårsaften, var det med udsigten til en ny førstemand i kongehuset. Og Tivoli stod hurtigt klar med annonceringen af, at tronskiftet skulle fejres med maner - og med et kæmpe fyrværkeri - det største i Tivolis historie.

Men prisen - det er en anden snak:

- Vi vil ikke oplyse, hvad det kostede. Men værdien af det for alle, tænker vi, stod så absolut mål med omkostningerne, siger Tivolis direktør, Susanne Mørch Koch og fortsætter:

- Det var en fejring af tronskiftet, det var en tak til dronning Margrethe og en velkomst til det nye kongepar, og det var simpelthen en fejring sammen med alle danskerne. Så det var sådan, vi så det, og det gjorde vi ikke op i penge.

Magrethe abdicerede og Frederik blev konge den 14. januar. Så der skulle arbejdes hurtigt for at få fyrværkeriet på plads.

- Fejringen kom til i samarbejder med nogle af de bedste fyrværkerimestre, der havde fyrværkeri på lageret. Vi kunne ikke have stået med et 14-dages varsel, og så have skabt det fyrværkeri. Det kunne vi ikke. Så professionelt var det, og så meget krudt skulle der bruges på det, siger Susanne Mørch Koch.

Der var tale om det største fyrværkeri i hele Tivolis 180-årige historie. Der blev i 12 minutter fyret blandt andet 1251 stjerner, 2651 såkaldte bombetter og 1251 store romerlys af.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje