Topdanmark har endnu ikke overblik efter regnvejr

Udgivet den 17-11-2023  |  kl. 13:34  |  

Topdanmark har siden onsdag modtaget 600 anmeldelser om vejrskader i kølvandet på det kraftige regnvejr, der har hærget over det ganske land.

Men det er endu for tidligt at sige noget om skadernes omfang.

Det oplyser Helene Ibsen, der er boligchef i Topdanmark, til MarketWire.

Hun siger, at forsikringsselskabet lige nu har travlt med at hjælpe de kunder, der er ramt af skader som vand i kælderen og utætheder i taget.

- Over halvdelen af anmeldelserne kommer fra Region Hovedstaden (60 pct.), mens 16 pct. af anmeldelserne kommer fra Region Sjælland. Til sammenligning kommer blot 1 pct. af anmeldelserne fra Region Syddanmark, fortæller hun.

Til Ritzau oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), at torsdag den 16. november var den mest regnfulde novemberdag nogensinde i Danmark siden de første målinger i 1874.

Helene Ibsen siger endvidere, at er man ramt af en vandskade, så er det vigtigt, at man gør alt for at forhindre skaderne i at udvikle sig ved at få fjernet vand og fugt. Derudover er det også en god idé at tage billeder af tingene og områder, hvor vandet er trængt ind, så der er dokumentation til skadesagen, påpeger boligchefen.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯