Torsdagens internationale avisuddrag med Apple, Moody's og IMF

Udgivet den 12-02-2015  |  kl. 07:26  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

GRÆSK KAOS: FORHANDLINGER MED EU I STAMPE

Efter et seks timer langt møde onsdag mellem eurozonens finansministre og den græske regering er forhandlingerne brudt sammen. De to parter blev ikke engang i enige om fundamentet for forhandlingerne og vil mandag genoptage forsøget på at nå frem til en endelig aftale om endnu en hjælpepakke til Grækenland. (GREEK BAILOUT TALKS WITH EUROPE BREAK DOWN)

OBAMA BEDER OM KONGRESSENS OPBAKNING TIL KRIG MOD ISIS

Præsident Obama udtalte onsdag, at han vil søge Kongressens tilladelse til at indlede en begrænset treårig militæraktion mod IS i Irak. Ifølge præsidenten selv er det en slags forhåndsgodkendelse, der skal bruges til at skabe fleksibilitet til "uforudsete omstændigheder" i Irak. (OBAMA ASKS CONGRESS TO BACK WAR ON ISIS)

STORBRITANNIEN: EU-EXIT VIL KASTE LANDET I KAOS

Storbritanniens premierminister David Cameron ventes at lede en kampagne for at forblive en del af EU-samarbejdet. Imidlertid ventes mellem 50 og 100 parlamentsmedlemmer at gå imod Cameron og kræve et exit fra EU. Hvis Storbritannien ender med at forlade samarbejdet vil det udfordre unionens blotte overlevelse, lyder det fra ekspert. (IF BRITAIN GOES: POLITICAL SHOCK LIKELY TO PULL THE UK APART)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

TSIPRAS GØR "NAZI-GÆLD" TIL KERNEN AF GRÆKENLAND-DEBATTEN

Tyskland har afslået af betale milliarder af euro til Grækenland som erstatning for skader og ubetalt gæld fra anden verdenskrig. Ikke desto mindre insisterer den græske premierminister Alexis Tsipras at gøre spørgsmålet til kernen i debatten om Grækenlands gældsforpligtelser. Han mener, at Tyskland har en "moralsk forpligtelse over for vores (Grækenlands, red) folk, historie og europæiske soldater, der gav deres blod til nazismen". (GREECE SEEKS TO MAKE WAR REPERATIONS PART OF DEBT DEBATE)

HEDGEFONDE RETTER FOKUS MOD VALUTAMARKEDET

Hedgefonde rettede i januar i stigende grad blikket mod valutamarkedet, der takket være konsistens i dollarstigningen og eurofaldet har været en af det mest profitable måneder i mange år. Researchfirmaet Barclay Hedge forklarer, at hedgefonde, der baserer deres handler på computeralgoritmer, har været særligt profitable i årets første måned som følge af den konsistente udvikling. (HEDGE FUNDS FOCUSED ON CURRENCIES GET BIG PAYOFF)

BANK OF AMERICA HAR BRUGT STATENS MILLIARDER PÅ SUSPEKTE HANDLER

Bank of America har gennem en årrække brugt milliarder af dollar fra statsstøttede datterselskaber til at finansiere kontroversielle handler, der har hjulpet hedgefonde og andre kunder med at indgå handler, gennem hvilke de har undgået skattesystemet. Det fremgår af interne dokumenter fra banken og en kilde tæt på sagen. (BANK OF AMERICA'S U.S. DEPOSIT-TAKING UNIT FINANCED TAX TRADES)

IMF: EGYPTENS REFORMER VIRKER

Efter fire år med politisk omvæltning og økonomisk stagnation er præsident Abdel Fattah Al Sisis række af økonomiske reformer begyndt at virke. Det udtaler Den Internationale Valutafond, IMF, onsdag. I finansåret 2014/15 venter IMF nu en økonomisk vækst på 3,8 pct. i Egypten. (REFORMS PRODUCE RESULTS FOR EGYPT)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

MOODY'S: LAVE OLIEPRISER SKABER IKKE GLOBAL VÆKST

Efter olien onsdag faldt til under 55 dollar konkluderer kreditvurderingsinstituttet Moody's, at de lave oliepriser ikke er med til at skabe global vækst. En analytiker fra Moody's udtaler, at olieprisens store fald i teorien burde skabe vækst gennem omkostningsreducering, men at uroligheder i eurozonen, Kina, Rusland, Ukraine hæmmer de positive effekter, der kunne have fulgt med oliefaldet. (LOW OIL PRICES WILL DO LITTLE TO STIMULATE GLOBAL GROWTH, MOODY'S SAYS)

APPLE-REKLAME FOR IWATCH: "AT SIDDE NED ER DET NYE CANCER"

Apple-topchef Tim Cook reklamerer på en konference onsdag for selskabets nye store satsning - aktivitetsuret iWatch. I den forbindelse proklamerede topchefen, at uret får brugerne til at være mere aktive, hvilket ifølge Cook er essentielt, da "det at sidde ned er det nye cancer". (TIM COOK HAILS APPLE WATCH HEALTH BENEFITS: 'SITTING IS THE NEW CANCER')

THE TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

SHELL-TOPCHEF: OLIEN FORBLIVER PÅ NUVÆRENDE NIVEAU RESTEN AF ÅRET

Oliegiganten Shell leverede onsdag det dårligste regnskab i 15 år topchef, og torsdag vil topchef Ben van Beurden ifølge The Telegraph advare industrien mod at have for store forventninger til en genoprejsning af olieprisen. Han vurderer, at prisen vil forholde sig på det nuværende niveau resten af 2015. (SHELL CHIEF: OIL TO STAY AF CURRENT LOWS FOR REST OF YEAR)

PUND OVER FOR EURO: STÆRKESTE NIVEAU I SYV ÅR

Onsdag steg den britiske pund en halv cent mod euro og ligger nu i 1,354 euro, hvilket er det stærkeste niveau i mere end syv år. Også over for dollar steg pund også tæt på en halv cent og koster nu 1,53 dollar. (POUND CLIMBS TO SEVEN YEAR HIGH AGAINST EURO)

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)

USA KLAGER TIL WTO OVER KINESISK EKSPORT-STØTTE

Efter lang tids amerikanske efterforskning af kinesiske eksportvirksomheder konkluderer amerikanske tjenestemænd, at Kina gør brug af et hemmeligt program, der gennem en årrække har ydet ulovlige milliardtilskud til kinesiske eksportvirksomheder. Det går ud over amerikanske virksomheders konkurrencedygtighed, og derfor har USA besluttet at klage til den globale handelsorganisation WTO. (ASIA I DAG: USA OG KINA BARKER SAMMEN)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

12:05 Genmab falder tungt: Overreaktion på manglende wow-effekt mener Jyske Bank
11:56 ISS forlænger kæmpekontrakt med Barclays
11:44 Aktier/middag: Zealand og Genmab synkers til bunds mens Mærsk stiger efter ratetal
11:42 Genmab falder tungt: Overreaktion på manglende wow-effekt mener Jyske Bank
09:52 Aquaporin er nu meget mere attraktiv som investering mener storbank
09:22 Aktier/åbning: Zealand Pharma i pænt dyk efter data - Mærsk stiger på ratetal
09:19 Mærsk nyder godt af fortsatte ratestigninger: Priser er steget 39 pct. på tre uger
08:47 Obligationer/åbning: Rolig start efter turbulent torsdag - centralbanktaler i fokus
08:23 Tysk økonomi vokser i første kvartal - sunder sig efter sløjt 2023
08:22 Dansk erhvervstillid rammer højeste niveau siden april 2022
08:00 Virksomhederne forventer stigende beskæftigelse
07:55 Aquaporin er nu meget mere attraktiv som investering mener storbank
07:44 Aktier/tendens: Novo, Mærsk og Zealand Pharma i fokus i ventet rød start
07:40 Aarsleff på vej med trecifret millionudlodning, forudser Danske Bank
07:35 Råvarer: Oliepriserne er stabile trods usikre renteudsigter
07:00 Coloplast får trimmet kursmålet hos canadisk finanshus
06:48 Obligationer/tendens: Vigende rente i sigte på svindende håb om rentesænkning i USA
06:43 Et rederi skiller sig ud i blandet fredagsmarked for Mærsks asiatiske konkurrenter
06:37 Asien: Røde markeder over alt efter dyk på Wall Street
06:35 Zealand Pharma viser pæne vægttab med lave doser af kandidat i tidligt studie