Torsdagens internationale avisuddrag med Tesla, Trump og Volkswagen

Udgivet den 04-05-2018  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

ARGENTINA FORSVARER PESO EFTER PRES PÅ NYE MARKEDER

Argentinas centralbank hævede renten for anden gang i en uge, efter at intervention for mere end 5 mia. dollar ikke har kunne stoppe en kraftigt svækkelse af peso. Det understreger det intensiverede pres på valutaer i de nye markeder (emerging markets) i de seneste uger. (ARGENTINA DEFENDS PESO AS EMERGING MARKETS STUMBLE)

TRUMP INDRØMMER REFUSION TIL ADVOKAT FOR PORNOSTJERNES TAVSHED

Donald Trump erkender, at han refunderede sin advokat for en betaling på 130.000 dollar til en pornofilm-stjerne for at sikre hendes tavshed om en påstået affære. Det modsiger hans tidlige udsagn om, at han ikke vidste noget om tavsheds-pengene. (TRUMP SAYS HE REIMBURSED LAWYER FOR PORN STAR 'HUSH MONEY)

KINA KLAR TIL OVERRASKELSER I AMERIKANSKE HANDELSFORHANDLINGER

Kinas præsident Xi Jinpings øverste økonomiske rådgiver, vicepræsident Liu Han, har endelig fået svar på, hvilke amerikanske embedsmand han skal snakke med, for at undgå en handelskrig. USA møder op med en delegation på syv inklusive finansminister Steven Mnuchin, handelsrepræsentanten Robert Lighthizer og den amerikanske ambassadør, Terry Branstad. (CHINA BRACED FOR SURPRISES IN US TRADE TALKS)

TESLA DYKKER 6 PCT. EFTER ELON MUSKS BIZARRE ANALYTIKERKONFERENCE

Tesla-topchef Elon Musks uberegnelige og afvisende behandling af Wall Street-analytikere på en bizar telekonference sendte Tesla-aktien ned. Elon Musk nægtede at besvare et spørgsmål om indtjeningen og afslørede dermed grænserne for hans personlige show-stils indflydelse på selskabet værdiansættelse. (TESLA STOCK SLIDES 6 PCT. AFTER ELON MUSK'S 'BONEHEAD' ANALYST CALL)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

USA OG KINA STARTER LÆNGEREVARENDE HANDELSFORHANDLINGER

Handelsforhandlere fra USA og Kina går ind i første runde af, hvad de forventer at være tilbagevendende, vanskelige samtaler, der næppe producerer en umiddelbar løsning. (U.S. AND CHINA DIVE IN FOR PROLONGED TRADE TALKS)

TRUMPS BETALING TIL STORMY DANIELS ÅBNER FOR KAMPAGNESPØRGSMÅL

Nye kommentarer fra præsident Donald Trump og hans advokat, Rudy Giuliani, om en betaling til en tidligere pornoskuespiller, der siger, at hun havde en affære med Trump, placerer præsidenten i centrum for mulige kampagnefinansierings-regelbrud. Det vurderer to tidligere føderale valgkommissionschefer. (TRUMP'S PAYMENT TO STORMY DANIELS RAISES CAMPAIGN-FINANCE QUESTIONS)

TIDLIGERE VOLKSWAGEN-TOPCHEF MARTIN WINTERKORN ANKLAGET I UDSTØDNINGS-SAG

Volkswagens tidligere administrerende direktør, Martin Winterkorn, står over for amerikanske anklager for hans påståede rolle i en emissionsskandale, der har kostet den tyske bilgigant milliarder af dollar i bøder og skadet bilproducentens ry. (VOLKSWAGEN EX-CEO MARTIN WINTERKORN INDICTED IN EMISSIONS PROBE)

LAVERE SKATTEREGNING KATALYSERER BEDSTE KVARTAL SIDEN 2011

Mere end halvdelen af den samlede vækst i nettooverskud, der blev rapporteret fra 200 store børsnoterede virksomheder i første kvartal, skyldtes et fald i virksomhedernes overordnede skatteprocent, viser en Wall Street Journal-analyse af kvartalsdata. (LOWER TAX BILLS FUEL BEST EARNINGS QUARTER SINCE 2011)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

TRUMPS SOLPANEL-TOLD ÅRSAG TIL EN PROBLEMER I BRANCHEN

USA's næststørste sol-energivirksomhed, Sunpower, der beskæftiger tusindvis af arbejdere direkte og indirekte, producerer de fleste solpaneler i udlandet. Og med de nye toldsatser, som præsident Trump for nylig har pålagt, koster det helt op til 2 mio. dollar om ugen. Sunpower kæmper for at opnå undtagelse. (TRUMP'S SOLAR TARIFFS CAUSE A SCRAMBLE IN THE INDUSTRY)

ELON MUSK AFVISER "KEDELIGE KNOKKELHOVED-SPØRGSMÅL" OG TESLA-AKTIEN DYKKER

Investorer syntes at tage endnu et stort kvartalstab fra Tesla. Topchef Elon Musks omstridte konferenceopkald med analytikere sendte aktien fra elbilproducenten markant ned. Teslas aktiekurs faldt 5,6 pct. torsdag, efter at Musk afviste af tale om virksomhedens produktionsproblemer og høje likviditetsbrænding. (ELON MUSK REJECTS 'BORING, BONEHEAD QUESTIONS,' AND TESLA'S STOCK SLIDES)

SOUTH CHINA MORNING POST(WWW.SCMP.COM)

ALLIANCE AF TOP-FINANS VIL TACKLE TRUSLEN FRA UREGULERET FINTECH I HONG KONG

En indflydelsesrig ny international alliance bestående af højtstående bankfolk, finansielle tilsynsmyndigheder og monetære chefer vil mødes i Hongkong i næste uge for at hjælpe med at løse den trussel, som de mener, at en ureguleret fintech-revolution udgør over for den økonomiske stabilitet. (ALLIANCE OF BANKING BIG HITTERS TO TACKLE THREAT OF UNREGULATED FINTECH IN HONG KONG)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

VOLKSWAGENS TIDLIGERE CHEF STÅR OVER FOR ANKLAGER I USA OVER DIESELGATE

Volkswagen's tidligere administrerende direktør Martin Winterkorn der stod i spidsen for den tyske bilgigant, da "dieselgate"-skandalen blev afsløret - er blevet anklaget for konspiration og fusk i USA. (VOLKSWAGEN'S FORMER BOSS FACES CHARGES IN USA OVER DIESELGATE)

EUROOMRÅDETS INFLATION DÆMPER PRES PÅ CENTRALBANKENS POLITIKERE

Europas officielle økonomiske prognosemagere har advaret om, at der er stigende risici for væksten. Svage økonomiske data vil intensivere debatten i Den Europæiske Centralbank (ECB) om afslutningen af obligationsopkøbsprogrammet i september i år. (EUROZONE INFLATION DIP UPS PRESSURE ON CENTRAL BANK POLICYMAKERS)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

TRUMP ÆNDRER FORKLARING OM MICHAEL COHEN BETALING TIL STORMY DANIELS

Donald Trump har indrømmet, at der blev betalt 130.000 dollar til pornofilm-skuespiller Stormy Daniels for at bringe hende til for tavshed og undlade af offentliggøre en påstået affære med ham, på trods af at præsidenten tidligere har nægtet kendskab til en aftale. En offentliggørelse truede med at suge Trump ind i en af de mest slibrige og lovmæssige skandaler i hans tid som præsident. (TRUMP CHANGES STORY OVER MICHAEL COHEN PAYMENT TO STORMY DANIELS)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):

MP'S ADVARER OM 'FORSTYRRELSER' I BRITISKE HAVNE EFTER BREXIT

Britiske tjenestemænd forbereder sig på at udføre "manuelle løsninger", fordi de frygter, at deres it-systemer ikke vil være klar til Brexit, og derfor risikerer kaos i Storbritanniens havne. (MPS WARN OVER 'DISRUPTION' AT UK PORTS AFTER BREXIT)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

KRONEKURSDYK ER KUN BEGYNDELSEN PÅ KRISEN

Den svenske valuta svækkes, når Riksbankens troværdighed udfordres. Den sidste uge er svækkelse tiltaget. Nu truer noget endnu værre, vurderer analytiker. (KRONRASET ÄR BARA BÖRJAN PÅ KRISEN)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:57 Europa/aktier: Rentestigninger gav største fald siden midten af april
17:41 Opec kalder tro på snarlig top i efterspørgslen efter olie for farlig
17:15 Torsdagens obligationer: Lidt bevægelse efter amerikanske nøgletal
17:08 Torsdagens aktier: Surt eliteindeks med banker i bund og volatile Zealand i top
16:30 UBS rygtes i forhandlinger med kinesisk partner om frasalg af Credit Suisse-selskab
15:50 USA/åbning: Positiv optakt bekræftet efter eftermiddagens nøgletal
15:36 Lufthansas investering i italienske ITA er på vej til at blive godkendt af EU
14:42 Amerikanske producentpriser viser lovende takter: Stiger mindre end ventet i maj
14:32 USA: En del flere nytilmeldte ledige end ventet i sidste uge
14:13 Valuta: Fed-møde giver dollar yderligere styrke
14:03 Elon Musk melder om bred opbakning til sin lønpakke på knap 400 mia. kr.
13:59 USA/tendens: Lader sig ikke kyse af Powell - især teknologi ses i fortsat fremgang
13:12 Europa/aktier: Rentestigning presser aktier ned fra sidste uges rekordniveau
13:02 Amerikansk smykkegigant lander inden for skiven men skuffer med forventningerne
12:10 Obligationer/middag: Ro på igen efter Fed-taler og før producentpriser
11:49 Aktier/middag: Zealand og logistikkæmperne i toppen af svgt negativt indeks
11:40 Stigning i fragtpriser stilner af
11:40 Tesla stiger på udsigten til at Elon Musk får sin vilje
10:53 Sydbanks kursmål løftes efter opjustering hos Danske Bank
10:40 Vestas indgår betinget aftale om møller til offshore-projekt på mere end 1 GW i Nordeuropa