Trafikstatistik juni 2016

Udgivet den 12-07-2016  |  kl. 12:32  |  

Mest travle start på sommeren nogensinde

Den voksende rejselyst til og fra Danmark gav i juni en markant vækst i antallet af passagerer på 9 procent i Københavns Lufthavn. Dermed blev juni den mest travle start på sommeren nogensinde. I årets første seks måneder er passagertallet i forhold til sidste år steget med 11 procent til 13,7 millioner. Blandt rejsemålene skiller Spanien sig ud med en vækst på 30 procent i år.

På et ualmindeligt travlt første halvår i Københavns Lufthavn med en samlet passagervækst på 11 procent, blev årets første sommerferie-måned ingen undtagelse.

"Vi har haft en usædvanlig travl start på sommeren med flere dage i juni, hvor vi for første gang har haft over 100.000 rejsende igennem terminalerne. Samlet rejste 2.757.528 millioner igennem lufthavnen - en vækst på 9 procent i forhold til juni sidste år. Dermed fik CPH den mest travle start på sommeren nogensinde," fortæller Københavns Lufthavns administrerende direktør Thomas Woldbye

Ét af danskerne favoritrejsemål er Spanien, der er i årets første seks måneder er gået i udbrud med en passagervækst på 30 procent.

"Vi kan se at passagerne virkelig har benyttet sig af den ekstra kapacitet flyselskaberne har sat ind på Spanien. Samlet er der udbudt 298.000 flere sæder, en stigning på 31 procent i forhold til sidste år. Antallet af passagerer er steget tilsvarende. Det er et godt eksempel på, at når der er flere muligheder for at flyve til en destination, så er der flere, der vælger at rejse til og fra," siger Thomas Woldbye.

Det kan også måles hos Danmarks Statistik, der har registreret en 46 procents vækst i spanske overnatninger i hovedstaden i årets første fem måneder. I det hele taget skyldes en markant del af årets vækst på 11 procent i Københavns Lufthavn, at det seneste års mange nye flyruter får flere udenlandske turister til at vælge Danmark som rejsemål.  Alene i årets første kvartal var der 27,2 procent flere turister, der rejste til Danmark via Københavns Lufthavn sammenlignet med samme periode sidste år.

Det er ikke kun udenrigstrafikken, der oplever vækst. Også indenrigstrafikken har fået luft under vingerne i 2016. Samlet er indenrigs vokset med 7 procent i første halvår. I juni blev væksten i indenrigs 4,7 procent.

Vedhæftede filer:

2016_06_CPH Trafikstatistik_DA.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder