Undersøgelse: Danske Bank i bund når det gælder det gode omdømme

Udgivet den 09-05-2007  |  kl. 08:09  |  

I den nye undersøgelse af danske virksomheders gode omdømmen fra Reputation Institute havner Danske Bank nær bunden. Det er banken, ifølge Børsen, ikke overrasket over.

Alligevel føler den sig brændemærket af befolkningen efter debatten om dankort og gebyrer.

- Vi ved udmærket godt, at vi har en imagemæssig udfordring, som er betragtelig, og som det kommer til at tage mange år at lave om på, siger pressechef Jonas Torp, Danske Bank til avisen.

Han understreger, at banken ikke har set selve undersøgelsen og heller ikke finder det relevant at sammenligne Danske Bank med virksomheder som A.P. Møller-Mærsk, Rockwool og Lego, som ifølge pressechefen ikke har samme kontakt til kunderne som en bank.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder