Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året

Udgivet den 19-04-2024  |  kl. 11:37  |  
Arkiv: Foto

Mens Royal Unibrew har fået bedre greb om lønsomheden, så venter bryggeriet stadig nulvækst i år, når det kommer til volumenerne.

Omsætningen ventes derfor stadig at lande omkring 15 mia. kr., selv om første kvartal er gået bedre end ventet og endte med en volumenvækst på 6 pct. og altså langt over nul.

- Det er et lille kvartal, og vi ser ikke noget, der underliggende har ændret sig i vores makroøkonomiske forudsætninger - altså i forhold til, hvordan forbrugerne forbruger, siger Lars Jensen, administrerende direktør for Royal Unibrew til MarketWire.

FORBRUGERNE HOLDER IGEN

Bryggeriet bygger stadig sin 2024-prognose på forventninger om, at forbrugerne vil være mådeholdne og i højere grad handle i lavprissupermarkeder end i de dyrere detailkæder.

Det betyder også, at forbrugerne vil gå lidt mere efter tilbudsvarer, ligesom de vil holde igen med restaurant og cafe-besøg.

- Uden for de større byer, vil man se, at trafikken bliver mindre. I Helsinki, København og Aarhus, hvor der er mange indbyggere og erhvervslivet har det godt, ser vi forbrugerne til stadighed går ud og spiser og går til koncerter, men vi kan godt se, at det er lidt hårdere for on-trade i provinsområderne, siger Lars Jensen.

Samlet set er der derfor risiko for negative pris- og mixeffekter, og bryggeriet ser også et lille volumenfald - begge dele opgjort for det samlede marked.

Selv forudsætter Unibrew dog i sin prognose for 2024 en flad volumenvækst og positivt prismiks - hvilket vil føre til lav til midtencifret organisk salgsvækst og altså en omsætning på omkring 15 mia. kr.

HAR IKKE MEDREGNET EFFEKTER AF SPORTSBEGIVENHEDER

Til gengæld har bryggeriet ikke indregnet særlige effekter af EM i fodbold og OL i Paris, ligesom bryggeriets forventninger til sommervejret, er at det er et normalår.

- Sportsdelen afhænger jo meget af vejret og præstationerne. Eksempelvis om Danmark vinder sine kampe. Og der er jo også nogle kampe, der ikke ligefrem ligger i weekenderne, men på nogle midtugedage. Så kan det da godt være, at man drikker en øl eller to, men man drikker jo ikke fem eller seks, så det er ikke noget, man kan se nogle specifikke steder, siger Lars Jensen.

Han understreger dog, at sommeren vil kunne rykke noget.

- Får vi en god sommer er det måske der, hvor vi ligger i den høje ende af prognoseintervallet. Bliver det en normal sommer, bør vi ligge i midten, og bliver det en dårlig sommer, så må vi trimme omkostningerne, så vi sørger for, at vi kommer nogenlunde hjem, siger Lars Jensen.

For hele året venter Unibrew nu et samlet driftsresultat (EBIT) på 1875-2025 mio. kr. mod tidligere ventet 1800-1950 mio. kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
11:37 Aktier/middag: Novo og Mærsk trækker C25 ned trods GN i topform
11:31 Novo går efter endnu en vigtig godkendelse til Wegovy i juli
10:16 Vestas-topchef er "meget komfortabel" med forventningerne efter første kvartal som planalgt
10:12 Havvind hjalp Ørsted til positiv overraskelse i første kvartal
10:11 Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA
10:09 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
09:46 Pandoras brandmomentum bag "superstærkt" første kvartal siger Jyske Bank
09:45 Aktier/åbning: Solid GN stignning kan ikke matche fald i Novo og Mærsk
09:20 Ørsted direktør ser første kvartal som vigtigt skridt videre mod nye strategi
09:06 Obligationer/åbning: Fald i internationale renter smitter af i Danmark
09:04 Spar Nord blev hevet op af klart højere renteindtægter i første kvartal
09:03 Alm. Brands forsikringsdrift og grønne markeder trak opjustering i vådt kvartal
09:00 Mærsk-analytiker ser tydelig effekt efter uro i Det Røde Hav
08:52 Pandora sprænger analytkernes forventninger - og opjusterer