USA/åbning: Rød start efter stærke tal fra byggesektoren

Udgivet den 19-09-2023  |  kl. 15:39  |  

En væsentlig og uventet stigning i de amerikanske boligtilladelser i august har tirsdag sendt de amerikanske aktier ned og renterne op.

Byggetilladelserne, der er en fremadskuende indikator for aktiviteten i byggeriet i USA, steg nemlig til 1,543 mio. fra 1,443 mio. måneden før, hvor der ellers var ventet en marginal afmatning til 1,44 mio. byggetilladelser.

Det brede amerikanske aktieindeks S&P 500 og Dow Jones-indekset falder hver 0,2 pct., mens det teknologitunge og rentefølsomme Nasdaq-indeks smider 0,4 pct.

Udviklingen for byggetilladelserne i august lander dagen før rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og en del af handlen synes begrænset til konklusionen på mødet onsdag.

Forventningen forud for nøgletallene var en fastholdelse af det nuværende renteniveau på 5,25-5,50 pct.

- Folk tror som udgangspunkt, at Federal Reserve vil holde fast på rentemødet og vil gerne tro, at det også er tilfældet ved næste måde, men de er noget usikre, og derfor har du et svingende marked, siger Robert Pavlik, der er seniorporteføljeforvalter i Dakota Wealth, til Reuters.

Tirsdag markerer desuden onlinesupermarkedet Instacarts første dag på Nasdaq-børsen.

INSTACART GØR DEBUT

Det amerikanske onlinesupermarked Instacart har tirsdag første handelsdag. Ved børsåbning er handlen dog endnu ikke indledt.

Fredag udbød ejerselskabet Maplebear 22 mio. aktier for 28-30 dollar. Forud for handlen tirsdag lød introduktionsprisen på 30 dollar.

NY KURSLAMMER TIL ARM

Chipproducenten Arm, der sidste uge sparkede døren til aktiemarkedet op med et plus på tæt på 25 pct., har tirsdag kurs mod sin tredje handelsdag i træk med fald.

Faldet var mandag udløst af en negativ analyse fra finanshuset Bernstein, der forholder sig kritisk til Arms evne til at udnytte det store momentum, der er omkring kunstig intelligens. Dertil vurderer analytiker Sara Russo, at Arms forventning om en omsætningsvækst på 11 pct. kan være for optimistisk.

Dækningen af aktien er indledt med den negative anbefaling "underperform".

Tirsdag falder chipaktien 2,7 pct. fra start. efter et fald på 4,5 pct. mandag.

Også Block, der gør sig inden for digitale betalingsteknologi, står til at åbne i rødt, efter at topchefen for divisionen Square har opsagt sin stilling.

Topposten overtages af Jack Dorsey, der også er administrerende direktør for koncernen.

Opsigelsen kommer som en overraskelse, skriver analytikere ifølge Bloomberg News.

Aktien bakker 2,7 pct.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Grøn dag med fart på bilproducenterne
17:20 Novo-rival lancerer Victoza-kopi i USA
17:03 Mandagens obligationer: Lille rentestigning trods svag tysk IFO-erhvervstillid
17:03 Mandagens aktier: Zealand fortsatte rekordstimen i stærkt C25
16:17 Eli Lillys detaljerede Zepbound-data presser igen producent af søvnapnøudstyr
15:39 Amerikansk firma køber fragtmægler af UPS: Begge aktier stiger
15:38 USA/åbning: Nvidias fortsatte nedtur lægger dæmper på aktieoptimismen
15:08 Valuta: Dollar er fortsat tæt på otte ugers højdepunkt trods svækkelse
15:06 Kinesisk onlinemodegigant indlevede ansøgning om børsnotering i London tidligt i juni
14:29 Zalando falder på vækstbekymring: Storbank sænker anbefaling
14:25 USA/tendens: Nvidia går ny rød dag i møde efter kortvarig plads i toppen
14:06 Tørlastindeks falder 1,2 pct. til 1973 point
13:53 Amerikansk logistikgigant gør årsstatus tirsdag: Et pejlemærke for økonomisk aktivitet
13:17 Europa/aktier: Bilproducenter er godt kørende efter udsigt til forhandlinger om afgifter
12:47 Nvidia fortsætter nedtur: Kurs mod tredje dag i rødt og fald på 300 mia. i markedsværdi
12:27 A&O køber onlinebutik for arbejdstøj: Omsætter for omkring 260 mio. kr.
11:40 Obligationer/middag: Renterne vender rundt til lille stigning
11:18 Aktier/middag: Zealand og NKT fortsætter himmelfarten efter analytikernyt
11:10 Carlsbergs britiske opkøbsmål sendes op: Pepsico vil ikke stille sig i vejen
10:46 Apple får advarsel af EU for misbrug af markedsdominans