USA/aktier: Største fald i halvandet år

Udgivet den 21-06-2013  |  kl. 07:01  |  

Den dårlige stemning fortsatte og tog til på Wall Street torsdag oven på onsdag aftens udtalelser fra centralbankchef Ben Bernanke, og de toneangivende indeks led årets største fald, der ramte alle sektorer hårdt.

Det brede S&P 500-indeks førte an med et dyk på 2,5 pct. - det største fald siden november 2011 - og alle 10 underindeks faldt med mindst 2,2 pct. Dow Jones- og Nasdaq-indeksene var også nedtrykt og faldt begge 2,3 pct.

Faldene blev indledt allerede onsdag aften, da Ben Bernanke varslede, at Federal Reserves støtteprogram med obligationsopkøb for 85 mia. dollar om måneden måske snart lakker mod enden. Allerede til efteråret kan centralbanken finde på at skrue nede for likviditeten.

På investorernes radar var også meldinger fra Kina om store stigninger i interbankrenterne, hvilket giver bekymring om en mulig kreditklemme i verdens økonomiske vækstlokomotiv.

Bernankes udmelding har også haft en kraftig effekt på de amerikanske statsobligationsrenter, som er steget mærkbart siden onsdag aften. Det smitter af på boligrenterne og har fået investorerne til at frygte for udsigterne for boligsektoren.

D.R. Horton, Pultegroup, Lennar og Toll Brothers, der alle bygger huser, var dermed blandt de hårdest ramte aktier torsdag med fald på op til 9 pct.

Samtidig betød faldende guldpriser kurstæsk til aktier som Newmont Mining og Freeport-McMoran Copper & Gold, der faldt henholdsvis 7 og 5 pct.

Softwareselskabet Oracle var presset i det amerikanske eftermarked, efter at selskabet leverede et blandet regnskab for fjerde kvartal af regnskabsåret 2012/13 efter børslukketid.

Oracles omsætning blev 10,96 mia. dollar mod ventet 11,12 mia. dollar blandt analytikerne ifølge Bloomberg News, mens den justerede indtjening per aktie landede på 0,87 dollar mod ventet netop 0,87 dollar.

Dommen var hård i eftermarkedet, hvor investorerne sendte Oracle-aktien ned med 8,8 pct. til 30,30 dollar. I den ordinære handel faldt Oracle-aktien med 2,6 pct. til 33,21 dollar.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder