USA/lukning: Fredagsfald efter to dage med solide stigninger

Udgivet den 22-05-2023  |  kl. 06:32  |  

Kursfald på det amerikanske aktiemarked fredag synes at blive forlænget en anelse mandag. Futures indikerer fald på omkring 0,1 pct. i de tre store aktieindeks, når handlen starter i New York senere på dagen.

Faldene fredag kom dog efter en solid fremgang i det amerikanske aktiemarked både onsdag og Kristi himmelfartsdag, torsdag. Samlet set steg det brede S&P 500-indeks over de to lukkedage herhjemme med 0,8 pct.

Det var igen forhandlingerne om gældsloftet i USA, der styrede udviklingen fredag, som efter de to dage med optimistiske toner blev vendt op og ned med udvandringen af de republikanske repræsentanter, der forlod forhandlingsbordet i frustration over manglende fremskridt fredag eftermiddag.

- Vi vil ikke sidde her og forhandle med os selv, lød det fra republikaneren Garret Graves, der er med i forhandlingsdelegationen.

Det sendte umiddelbart aktiemarkedet sydover, og det brede S&P 500-indeks faldt 0,1 pct., Dow Jones droppede 0,3 pct. og Nasdag lukkede med et minus på 0,2 pct.

Alligevel sluttede ugen som helhed i plus, idet S&P 500 steg 1,7 pct., Nasdaq Composite øgede 3,0 pct. - de største ugentlige stigninger siden marts for begge indeks' vedkommende. Samtidig fik Dow føjet 0,4 pct. til indekset over ugen.

- Markedet har haft en ret konstruktiv uge i høj grad på grund af en mere konstruktiv eller positiv stemning omkring forhandlingerne om gældsloftet. Og det gav lidt af et bump på vejen fredag, da forhandlingerne blev sat på pause, lød det fra analytiker Art Hogan fra B. Riley Financials ifølge CNBC.

Fredagens tab blev holdt lidt i skak, efter at Federal Reserves topchef, Jerome Powell, sagde, at renten muligvis ikke skal stige så meget som forventet for at dæmpe inflationen.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Market Close❯  Shares❯  USA❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal