USA/T-bond: Bedste obligationsmåned siden 1980'erne

Udgivet den 01-12-2023  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske renter tikkede torsdag opad efter en periode med markante fald, da investorerne fik syn for sagn med nyt om udviklingen i inflationen i USA i oktober.

Trods renternes stigning og dermed obligationskursernes fald torsdag sluttede november som den bedste obligationsmåned siden 1980'erne.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg med 7 basispoint til 4,33 pct. I løbet af torsdagen blev den lange rente handlet op fra en bund i 4,25 pct., mens den nåede sin top i 4,37 pct.

Fredag morgen handels obligationen i samme niveau - 4,33 pct. - i Tokyo, hvilket er et enkelt basispoint over renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede torsdag.

Trods torsdagens stigning endte den tiårige rente med at falde samlet set 60 basispoint fra 4,93 pct. ved udgangen af oktober.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligation så samtidig sin rente gå op torsdag med 4 basispunkter til 4,68 pct. Gennem november faldt den korte rente dermed 41 punkter fra 5,09 pct.

Med de markante rentefald, og dermed kursstigninger in mente, sluttede november som den bedste måned for amerikanske obligationsinvestorer siden 1980'erne, da Bloomberg Aggregate US Bond-indekset steg med hele 4,8 pct. De samme faldende renter satte samtidig skub på aktierne, der steg næsten 9 pct. i samme periode.

Torsdag var renternes retning imidlertid opad.

- Det har været meget ekstremt i denne måned. Så det er ikke unormalt, forklarer seniorstrateg i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen med henvisning til de solide rentefald op til torsdagens vigtige nøgletal, der ellers landede helt som ventet.

Det var PCE Core, den amerikanske centralbanks foretrukne mål for kerneinflationen, som i oktober aftog til 3,5 pct. fra 3,7 pct. i september.

- Renterne stiger efter at være blevet handlet ned på ventede kommende rentenedsættelse og forventningen om svage nøgletal. Så fik vi torsdag PCE Core, der faldt ud som ventet, og det er ikke godt nok efter den senere tids udvikling, siger han.

Danske Bank mener dog, at renterne har toppet, og Lars Skovgaard Andersen ser ikke torsdagens udvikling som en ændring i trenden.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:02 Amerikanske råolielagre dykkede mere end ventet i sidste uge
17:00 Torsdagens obligationer: Rolige renter før vigtige inflationsopgørelser fredag
16:33 Novo supersællert kan vinde endnu større udbredelse oven på studie i nyreskadede, mener storbank
16:01 USA: Antallet af igangværende bolighandler faldt tungt i april
15:42 USA/åbning: Foot Locker til vejrs og Salesforce til bunds i let negativ start
14:31 USA: BNP-væksten som ventet i første kvartal - forbrug og inflation lidt under det ventede
14:27 Goldman spår aktiefesten ebber ud på grund af høje markedsrenter
14:25 USA/tendens: Detailselskaber sendes i top og bund af negativt marked før starten
13:58 ALK har søgt om godkendelse af tablet mod træpollenallergi i børn og unge
13:44 Bavarian får 45 mio. kr. i støtte til forsøg med mpox-vaccine til afrikanske børn
13:36 Valuta: Yen vender rundt efter klare svækkelser mod centralbanks smertetærskel
12:41 Novos Ozempic er treer på listen over verdens største sællerter sidste år
12:37 Europa/aktier: VW holder DAX-indekset tilbage i ellers lysegrønt marked
12:06 Obligationer/middag: Renterne kører sidelæns før fredagens vigtige inflationstal
11:38 Aktier/middag: Banker, Mærsk og Novo trækker godt op i grønt C25
11:15 Historisk lav arbejdsløshed: "Europæisk økonomi lægger an til blød landing"
11:09 Novo får købsanbefaling hos Goldman Sachs: Ser potentiale i kommende vægttabsmidler
11:01 Eurozonen: Økonomisk tillid steg en spids mindre end ventet i maj
11:01 Europæisk arbejdsløshed falder overraskende i april
10:49 Pensionskæmpe ser gode muligheder for at aktieoptimismen fortsætter