USA/T-bond: Dæmpet bankbekymring løftede renterne

Udgivet den 09-05-2023  |  kl. 06:32  |  

Lidt mere optimisme omkring tilstanden i den regionale banksektor i USA sendte mandag de amerikanske markedsrenter opad.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg således med 7 basispoint til 3,51 pct. I løbet af mandagen steg den tiårige rente fra sin bund i 3,42 pct. til en top på 3,52 pct.

Tirsdag morgen er renten vendt rundt på T-bond-markedet i Tokyo, hvor den tiårige statsobligation forrentes med knap 3,50 pct.

Det er 1 basispoint over rentens niveau, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede mandag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente tikkede op med 9 basispoint til 4,00 pct.

Tirsdag morgen er renten på den toårige T-bond 3,99 pct. i Tokyo.

- Der er noget håb om, at vi måske er kommet forbi det værste fra de regionale bankers side, siger Ian Lyngen, der er rentestrateg hos BMO Capital Markets, til Reuters.

Han peger samtidig på, at efterspørgslen på aktier med et stort hop op fredag i USA på 1,9 pct. også trykker buddet efter obligationer, hvilket sender obligationskurserne nedad og de effektive renter opad.

Indtil nu er fire mindre eller mellemstore banker i USA kollapset siden starten af marts, men Pacwest, som senest har været i bekymringernes søgelys, slog fredag fast, at dens forretning er "fundamentalt sund." Det skabte nogen lettelse, og aktien i Pacwest steg fredag på den baggrund med 81,7 pct. og igen mandag med 3,7 pct.

Mandagens stigende markedsrenter kom, på trods af nyt om at de amerikanske husstandes inflationsforventninger i april faktisk faldt, og selv om en undersøgelse fra USA's centralbank viste, at de kommercielle bankers lånekrav samt virksomhedernes efterspørgsel på kredit faldt i første kvartal.

Det er ellers alt andet lige skidt nyt for væksten og dermed også inflationsdæmpende.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

06:32 Valuta: Amerikansk arbejdsmarkedsrapport i centrum på japansk helligdag
06:32 USA/T-bond: Nyt rentefald efter Powells udelukkelse af renteløft
06:32 USA/lukning: Solid fremgang trukket af Apple og Nvidia
06:30 Kalender med link - fredag den 3. maj
06:05 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
18:00 Svitzer/Citi: Indleder dækning med "køb"
17:54 Europa/lukning: Kundeservicekoncern toppede i misfornøjet marked
17:35 STG's forventning om vækstopsving i andet kvartal giver fastholdt prognose
17:27 Genmabs bundlinjen bugner efter store finansindtægter - Darzalex sender toplinjen frem
17:04 Torsdagens aktier: Nedtur til Novo og Mærsk på hæsblæsende regnskabsdag med GN i front
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne faldt en smule inden vigtigt jobtal fredag
15:40 USA/åbning: Endelig konklusion på Powells kommentarer giver grøn start
14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker