USA/T-bond: Renterne slog bak trods højere end ventede inflationstal

Udgivet den 29-04-2024  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske statsrenter faldt igen en smule i fredagens handel, efter at de torsdag nåede det højeste niveau i år oven på overraskende høje pristal i vækstopgørelsen for første kvartal.

Fredag fulgte flere lidt højere inflationstal end ventet, men det kunne ikke ryste investorerne yderligere, så der blev købt op i alle aktivklasser - inklusive statspapirerne.

Dermed steg kurserne, og renterne faldt.

Mandag er der ingen handel i de amerikanske statspapirer, da markedet i Tokyo er lukket for Showa Day.

For den toneangivende tiårige T-bond endte fredagen med en rente på 4,66 pct. - 4 basispoint lavere end torsdag, hvor renten steg med 6 basispoint.

Den toårige T-bond-rente forholdt sig mere roligt hen over dagen og sluttede også stort set samme sted, som den startede - 1 basispoint lavere i 4,99 pct.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserves, foretrukne inflationsmål, kerneinflationsindikatoren PCE Core, viste en stigningstakt på 2,8 pct. på årsbasis i marts, mens priserne steg med 0,3 pct. i forhold til måneden før.

Økonomerne havde ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet en stigningstakt på 2,7 pct. på årsbasis og 0,3 pct. på månedsbasis.

Det overordnede inflationstal, PCE-deflatoren, viste en stigningstakt på 2,7 pct. på årsbasis. Her var ventet et løft på 2,6 pct.

Et andet nøgletal viste en lille nedrevidering af forbrugertillidsindikatoren fra University of Michigan i den endelige aflæsning for april.

Indikatoren endte på 77,2 mod 77,9 i den foreløbige opgørelse.

Endelig viste et tal for privatforbruget i marts en lidt større stigning end ventet på 0,8 pct. Økonomerne havde her ventet 0,6 pct. ifølge Bloomberg News' estimater.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

12:25 Obligationer/middag: Pænt rentefald inden amerikanske inflationstal svinger taktstokken
12:21 Amerikansk aktiemani trækker tråde til Danmark: Shortede aktier går til vejrs
12:00 FLSmidth-aktien vendt rundt på opløftende meldinger om Mining-divisionen
11:45 Aktier/middag: Høj stemning med Ambu i vinderposition
11:38 Djurslands Bank leverer stærkeste første kvartal nogensinde
11:02 Industriproduktionen i eurozonen steg lidt mere end ventet
10:42 FLSmidth melder om fremdrift i salg af Cementdivision men omsætning i Mining skuffer
09:45 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
09:29 Obligationer/åbning: Renten falder let før inflationstal kan give reaktion
09:22 Kommende Mærsk-partner løfter bunden af forventningerne
09:15 Aktier/åbning: Salgstal sender Lundbeck op mens FLS sendes ned på faldende omsætning
08:58 Sydbank: Stor interesse for FLS' cementforretning kan give let positiv reaktion
08:57 H+H øger underskud, men fastholder forventning - ser forbedring i UK og Polen
08:52 Lundbeck-chef om Rexulti-skuffelse: Vokser stærkt trods midlertidig suspension i depression i USA
08:47 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
08:23 Aktier/tendens: Lundbeck-salgstal kan give god start - FLS og Rockwool tager fokus
08:05 Lundbeck flyvende fra start i 2024 trods bump på vejen for nøgleprodukt
08:00 Stort fald i det fuldførte byggeri i første kvartal 2024
08:00 Producent- og importprisindekset falder fortsat
08:00 Psykiske lidelser hyppigere blandt NEET-gruppen