USA/tendens: Delvis fremgang i vente efter to minusdage

Udgivet den 18-01-2024  |  kl. 14:45  |  

De amerikanske aktiehandlere synes at have affundet sig med, at den ventede rentenedsættelser fra centralbanken Federals Reserve kan komme senere end ventet, og efter to dages negativ stemning på børserne i New York er der lagt op til delvis fremgang, når handlen indledes torsdag eftermiddag.

Futures for to af de tre ledende amerikanske aktieindeks handles frem mod børsåbningen med plusser på 0,4 pct. og 0,9 pct. for henholdsvis det brede S&P 500-indeks og det teknologidominerede og rentefølsomme Nasdaq-indeks. Men futuren for de store aktiers Dow Jones-indeks taber marginale 0,1 pct.

Onsdag lukkede de amerikanske aktier med et minus til S&P 500-indekset på 0,6 pct., Nasdaq-indekset tabte også 0.6 pct. og Dow Jones-indekset faldt 0,3 pct.

FREMGANG TIL TEKNOLOGI

Handelsdagen ventes at give fokus til ikke mindst chipproducenterne efter at Taiwan Semiconductor Manufactoring har varslet solid vækst i indeværende kvartal.

Selskabet er hovedleverandør til Apple, og i det amerikanske formarked stiger selskabets ARD'er 7,8 pct.

Branchefællerne Microchip Teknology, Advanced Micro Devices og Applied Materials ligger 2,7-3,4 pct. højere i formarket, mens Apple vinder 2,2 pct.

FORVENTNINGER TIL APPELS VISION PRO

Teknologigiganten Apple ventes at nyde fremdrift fra salget af sit virtual reality-headset Vision Pro og udbredelsen af kunstig intelligens. Det konkluderer analytiker Wamsi Mohan fra Bank of America i en analyse af iPhone-producenten ifølge Bloomberg News. Heri løftes anbefalingen af Apple til "køb" fra "neutral".

Aktien i Googles moderselskab Alphabet stiger 0,9 pct., efter oplysning om, at Google kan blive nødt til at fyre flere af sine medarbejdere, hvis der skal gøres plads til teknologigigantens investeringsplaner.

Det fremgår af en intern meddelelse til Googles ansatte, som mediet The Verge er i besiddelse af.

NEDTUR FOR SUNDHEDSFORSIKRING

Andre selskaber i fokus er flyproducenten Boeing, som har oplyst om en indisk ordre på 150 af selskabet eller problemramte 737 Max fly. Aktien stiger 1,2 pct. i formarkedet, mens sundhedsforsikringsselskabet Humana styrtdykker 14,8 pct. i formarkedet efter offentliggørelse af forventninger om, at sundhedsudgifterne vil overstige selskabets prognose.

- Selskabet var ikke i stand til at afbøde samtlige af de højere medicinalomkostninger end ventet, der fortsatte med at stige frem mod afslutningen af fjerde kvartal, som følge af de nylige og markante seneste trends, forklarer Humana i en indberetning ifølge Bloomberg News.

Discover Financials Services har ikke nået den estimerede indtjening, men rapporteret et fald på 62 pct. i indtjeningen i fjerde kvartal. Aktien dykker 8,1 pct. i formarkedet.

Den amerikanske regionalbank Keycorp, der er hjemhørende i delstaten Ohio, falder i formarkedet torsdag med 1,7 pct. efter en lidt svagere indtjening end ventet i fjerde kvartal.

Nettoresultatet på 30 mio. dollar svarende til 3 cent per aktie var lavere end analytikerkonsensus på 22 cent per aktie ifølge Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder