Utilfredshed med danskernes skatteforhold i Skåne
Der kan hurtigt opstå sejlivede fordomme om danskere i Skåne, medmindre de begynder at betale skat, siger Malmøs borgmester Ilmar Reepalu. Blandt andet finder man det stødende, at danskere der pendler mellem et hjem i Skåne og et arbejde i Danmark, betaler skat i arbejdskommunen og ikke i den kommune, hvorfra de modtager ydelser som skoler og børnehaver.
- Vi risikerer, at der opstår de samme myter om danskerne, som der har været om andre indvandrergrupper i Sverige. Mennesker der ikke ønsker at svare hver sit, men som i stedet kommer hertil for at leve som socialbedragere. Det er myter, som kan være vanskelige at få manet i jorden, siger Ilmar Reepalu til Berlingske Tidende.