VALG-98 - Mandag Morgen: Der mangler valgtemaer, som kan flytte stemmer

Udgivet den 23-02-1998  |  kl. 08:18  |  

København--23. februar--NetPosten--Den politiske lynkrig kan flytte vælgere, men både regeringen og VK savner slagkraftige koncepter. Valgkampen står primært om at fremstå som bedste garant for status quo. Borgerlige kan med fordel slå på volden og på usikkerheden om rentefradraget og måske gøre trygheden til borgerligt tema. Nyrups bedste kort er, at velfærd og velstand øjensynligt går godt i spænd i Danmark, skriver ugebrevet Mandag Morgen.

Der er politisk råstof i agitation fra både regeringen og VK-blokken, der udmærket kan flytte vælgere, men hverken den ene eller den anden part har for alvor fundet ud af at udnytte det endnu, vurderer valgforskeren professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet, på baggrund af en række undersøgelsder af vælgernes reaktionsmønstre.

Udgivet af: NPinvestordk