Valuta: Dollar ryster en del af svækkelsen af sig

Udgivet den 15-11-2023  |  kl. 13:11  |  

Dollar har det seneste døgn været under pres. Men onsdag middag ryster den amerikanske møntfod en del af svækkelse af sig, da handlerne forsøger at finde ud af, hvornår det næste træk kommer fra Federal Reserve.

Allerede nu ventes den amerikanske centralbank og centralbankchef Jerome Powell at holde renten i ro på det kommende rentemøde i december, efter amerikanske inflationstal tirsdag steg lidt mindre end ventet.

- Det betyder, at Powell og resten af rentekomitéen kan fastholde renten med endnu bedre samvittighed. Det styrker også vores forventning om, at Federal Reserve fastholder renten på mødet i december og fremadrettet indtil maj næste år, hvor vi forventer, at centralbanken begynder at sænke renten, skriver Jyske Bank i en kommentar.

Inden årets sidste rentemøde den 13. december lander der både en jobrapport og forbrugerpriser. Men alt tyder på, at det næste fra centralbankens hånd vil blive en rentenedsættelse, og halvdelen af markedsdeltagerne venter lavere renter i maj næste år ifølge CME Groups FedWatch, skriver Reuters.

Euro ligger onsdag midt på dagen i 1,0861 dollar mod 1,0880 dollar onsdag morgen. Tirsdag efter inflationstallene skulle der 1,0838 dollar til en euro.

PUND SVÆKKET EFTER INFLATIONSTAL

Onsdag var turen kommet til Storbritannien, når det gælder inflationen. Og her var billedet det samme som i USA - lavere prisstigninger end ventet, der ligeledes viste en opbremsning i forhold til måneden før. Og det betyder, at markedet nu revurderer udsigterne for Bank of Englands pengepolitik.

- For mig drejer det sig om, at vi er færdige, når det kommer til renteforhøjelser, og at det nu er et spørgsmål om, hvornår rentenedsættelserne kommer. Det er det, markederne fokuserer på at indregne, siger Michael Hewson, der er chefmarkedsstrateg i CMC Markets.

Pundet ligger onsdag middag svækket i forhold til tirsdagens tomåneders top på 1,2507 dollar per pund til 1,2470 dollar per pund onsdag eftermiddag. I forhold til tirsdag eftermiddag er pund dog styrket, da der skulle 1,2456 dollar til et pund tirsdag klokken 17.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Intraday❯  Forex❯ 

Seneste nyheder

12:21 Amerikansk aktiemani trækker tråde til Danmark: Shortede aktier går til vejrs
12:00 FLSmidth-aktien vendt rundt på opløftende meldinger om Mining-divisionen
11:45 Aktier/middag: Høj stemning med Ambu i vinderposition
11:38 Djurslands Bank leverer stærkeste første kvartal nogensinde
11:02 Industriproduktionen i eurozonen steg lidt mere end ventet
10:42 FLSmidth melder om fremdrift i salg af Cementdivision men omsætning i Mining skuffer
09:45 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
09:29 Obligationer/åbning: Renten falder let før inflationstal kan give reaktion
09:22 Kommende Mærsk-partner løfter bunden af forventningerne
09:15 Aktier/åbning: Salgstal sender Lundbeck op mens FLS sendes ned på faldende omsætning
08:58 Sydbank: Stor interesse for FLS' cementforretning kan give let positiv reaktion
08:57 H+H øger underskud, men fastholder forventning - ser forbedring i UK og Polen
08:52 Lundbeck-chef om Rexulti-skuffelse: Vokser stærkt trods midlertidig suspension i depression i USA
08:47 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
08:23 Aktier/tendens: Lundbeck-salgstal kan give god start - FLS og Rockwool tager fokus
08:05 Lundbeck flyvende fra start i 2024 trods bump på vejen for nøgleprodukt
08:00 Stort fald i det fuldførte byggeri i første kvartal 2024
08:00 Producent- og importprisindekset falder fortsat
08:00 Psykiske lidelser hyppigere blandt NEET-gruppen
07:21 Obligationer/tendens: Små rentebevægelser ventet før inflationstal kan give reaktion