Valuta: Dollar tager lidt af det tabte tilbage

Udgivet den 17-05-2024  |  kl. 13:55  |  

Den amerikanske dollar tager fredag lidt af det tabte tilbage i slutningen af ugen, der ellers har budt på et solidt ugentligt fald.

Det kommer på baggrund af tegn på aftagende inflation og en vigende amerikansk økonomi, der har øget udsigten til rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Faldet blev foranlediget af bedre end frygtede data for inflationen i USA onsdag eftermiddag, og tidligt torsdag morgen bundede dollarindekset i 104,07.

Siden da har indekset, der vægter den amerikanske dollar mod euro, yen, pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, taget en langsom revanche. Ved middagstid fredag ligger indekset i 104,78 mod 104,47 torsdag eftermiddag ved 17-tiden.

Indekset indledte ugen i 105,34.

Ifølge Francesco Pesole, valutastrateg hos ING, er det dog for tidligt at glæde over kommende rentenedsættelser i USA.

- I praksis er der ikke så meget at være optimistisk over. Inflationen bevæger sig i den rigtige retning, men er stadig ikke på et niveau, der gør det muligt for Fed at sænke renten, siger han til Reuters.

Presset på dollar har omvendt styrket de øvrige toneangivende valutaer som euro og pund.

Euro handles fredag eftermiddag til 1,0842 dollar. I starten af ugen kostede den europæiske valuta 1,0769 dollar.

Pund koster fredag 1,2651 dollar mod 1,2522 dollar i starten af ugen.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne