Valuta: Kraftig flugt mod sikre havne efter israelsk gengældelsesangreb på Iran

Udgivet den 19-04-2024  |  kl. 06:32  |  

Der har været voldsom bølgegang i valutamarkedet fredag morgen, efter at Israel indledte et angreb på Iran som gengældelse for sidste weekends missilangreb fra Iransk side mod Israel.

Det har sendt investorerne på flugt mod sikre havne og her står dollar, schweizerfranc og yen som førstevalg i valutasammenhæng.

Dollarindekset, der vægter den amerikanske dollar mod euro, yen, pund, den canadiske dollar, schweizerfranc og den svenske krone, ligger fredag morgen klokken 6 i 106,17 mod 106,08 torsdag eftermiddag ved 17-tiden og 106,20 inden angrebet blev sat i værk.

Den forholdsvis lille effekt i dollarindekset dækker over store forskydninger mellem de enkelte valutaer.

Euro, der står for næsten 58 pct. af indeksværdien, dykkede umiddelbart til 1,0612 dollar fra 1,0642 dollar, mens yen, der vægter knap 14 pct. styrkedes til 153,57 yen per dollar fra 154,58 yen per dollar, og schweizerfranc styrkedes til 0,9013 franc per dollar fra 0,9126 franc per dollar.

Det var dermed især den fælleseuropæiske valuta, der blev ramt, idet forskydningen svare til en svækkelse af dollar mod schweizerfranc på omkring 1,5 pct., mens det mod yen er en svækkelse på godt 1 pct.

Ved 6-tiden er en del af den umiddelbare reaktion aftaget og omkring halvdelen af den umiddelbare forskydning er trukket tilbage.

Men bølgen af risikoaversion som fejede ind over markederne, gav også store dønninger i den øvrige finansielle markeder.

Kursen på den toneangivende amerikanske statsobligation tordnede i vejret under store efterspørgsel på T-bondmarkedet i Tokyo. Det sendte den tiårige rente ned til 4,49 pct. fra 4,63 pct. Den tiårige rente har dog siden rettet sig til 4,55 pct.

Samtidig dykkede samtlige asiatiske aktiemarkeder markant med børsen i Tokyo i front, idet Nikkei-indekset droppede 3,3 pct., mens Hongkongs Hang Seng faldt 1,7 pct., og Singapores Straits Times indeks havde en mere begrænset kursfald på 0,9 pct.

Sideløbende var der store fald i de amerikanske indeksfutures. Her indikeredes kursfald på mellem 1,5 pct. og 2,0 pct. umiddelbart efter angrebet blev kendt, mens droppet siden er aftaget en smule, og ved 6-tiden står kompasset på minus mellem 0,8 pct. og 1,2 pct.

Også guld fik et markant skub op. En ounce guld steg lynhurtigt fra 2374 dollar til 2418 dollar inden prisen langsomt igen er droppet til 2405,70 dollar ved 6-tiden.

I forhold til torsdag eftermiddag koster dollar fredag morgen 154,35 yen mod 154,64 yen torsdag eftermiddag.

Euro koster samtidig 1,0638 dollar mod 1,0654 dollar torsdag eftermiddag, og britiske pund ligger i 1,2423 dollar mod 1,2443 dollar torsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Danske og britiske selskaber i fokus på rød dag - Demant i bund
17:04 Onsdagens aktier: Bankerne og Pandora klarede frisag på dag inden regnskabsstorm
17:00 Onsdagens obligationer: Handlerne vågner op til melding fra Federal Reserve
16:39 Amerikanske råolielagre steg overraskende i sidste uge
16:03 Færre ledige stilliger på det amerikanske jobmarked i marts
15:47 Svitzer-topledelse køber aktier for samlet 2,9 mio. kr.
15:39 USA/åbning: Pfizer i optur på opjustering i blandet start på rentemødedag
15:36 Amerikansk apotekerkæde banker ned med 19 pct. efter nedjustering
15:06 Estee Lauder står til dyk efter forventning om lavere salg
14:34 Stærk amerikansk beskæftigelsesrapport i april - byggesten til fastholdt rente
13:45 Valuta: Dollar i stærkeste niveau siden november forud for rentemelding
13:28 USA/tendens: Pfizer i fokus efter opjustering på ellers afventende dag
13:04 Novos Ozempic og Rybelsus bliver mindre tilgængeligt i Danmark
12:58 Pfizer opjusterer indtjeningsforventningerne efter stærkt første kvartal
12:28 Spansk storbank klar med bud på rival - tilbyder præmie på 30 pct.
12:08 Europa/aktier: Sydbank i toppen af ferietynd handel - Novo synker mod bunden
11:47 Aktier/middag: Banker trækker op på stille og sur dag
11:41 Sydbank-topchef om Coop Bank: "Vi kigger på alt hvad der er på markedet"
11:23 Sydbank/CEO: Øvrige basisindtægter på øget udlån kompenserer for rentepres
10:10 Bitcoin rammer laveste niveau i to måneder