Valuta: Snæver intervalhandel inden vigtige amerikanske nøgletal

Udgivet den 23-04-2024  |  kl. 06:32  |  

Investorerne holder sig tilbage på valutamarkedet tirsdag morgen, hvor ugens mange vigtige amerikanske nøgletal inklusiv fredagens vigtige amerikanske inflationsprisrapport sætter rammerne for handel i yderst snævre intervaller.

Samtidig holdes der øje med eventuelle tiltag fra de japanske myndigheder, da japanske yen er er lænket tæt til et formodet interventionsniveau op til det pengepolitiske møde i den japanske centralbank, Bank of Japan, senere på ugen.

Dollarindekset, der vægter amerikanske valuta over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger tirsdag morgen i 106,10 mod 106,22 mandag eftermiddag.

Den amerikanske valutas relative styrke er bredt funderet og nærmer sig 5 pct. siden årsskiftet.

De seneste kommentarer fra centralbanken, Federal Reserves topfolk som i forlængelse af en række solide økonomiske data og sideløbende høje inflationsdata har reduceret forventningerne til rentenedsættelser i USA betydeligt.

De finansielle markeder indregner i øjeblikket en sandsynlighed på 46 pct. for en rentenedsættelse i september, mens en reduktion i november ikke er langt bagud med 42 pct. ifølge CME Fedwatch.

Det var i skarp kontrast til for blot et par uger siden, hvor markederne satsede på , at de amerikanske pengepolitiske lempelser ville begynde i juni.

Og ugens data vil give investorer endnu en mulighed for at vurdere styrken af den amerikanske økonomi med BNP-data for første kvartal torsdag og Federal Reserves foretrukne mål for inflation, indekset for personlige forbrugspriser (PCE) fredag.

- Det er tænkeligt, at markederne udskyder tidspunktet for den forventede første rentenedsættelse fra september, hvis ugens BNP og/eller PCE øger bekymringerne om, at inflationssvækkelsen er gået i stå. Risikoen peger derfor i retning af højere amerikanske renter og en stærkere dollar, siger valutastrateg Carol Kong fra Commonwealth Bank of Australia i Sydney til Reuters.

Analytikerne forventer en stigning i det overordnede PCE-indeks i marts på 2,6 pct. på årsbasis, sammenlignet med en stigning på 2,5 pct. i februar.

Den relative styrke af amerikanske dollar låser japanske yen fast på på et 34-årigt lavpunkt, hvilket fastholder investorernes øgede interventionsovervågning.

Det er den massive renteforskel mellem USA og Japan, der fortsat er i fokus og som giver anledning til carryhandel,hvor investorerne låner billige yen for at geninvesterer kapitalen i aktiver denomineret i højere forrentede valutaer - især dollar.

Markedsdeltagerne betragter 155,00 yen per dollar som et niveau, som kan udløse for indgreb fra de japanske myndigheders side.

Der er dog tvivl, om Bank of Japan vil reagere sø tæt på det to-dage lange pengepolitiske møde, der starter på torsdag og afsluttes med opdaterede prognoser fredag.

Her ventes centralbanken at forudsige et inflationsniveau omkring 2 pct.s mål i de næste tre år, hvilket i så fald vurderes at signalere, at banken er parat til at hæve renten igen i år fra det nuværende tæt på nul-niveau.

Den svage yen kan tvinge centralbanken til at fremstå mere høgeagtigt, hvilket vil øge forventninger om endnu en renteforhøjelse og understøtte yen ifølge Commonwealth Bank of Australias valutastrateg.

- Men jeg forventer, at dollar/yen forbliver eleveret på kort sigt på grund af en bred dollarstyrkelse, som vil holde muligheden for valutaintervention i live, siger Carol Kong.

Dollar koster tirsdag morgen 154,76 yen mod 154,73 mandag eftermiddag.

Euro koster 1,0657 dollar mod 1,0645 dollar mandag eftermiddag, mens pund koster 1,2354 dollar mod 1,2331 dollar mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

15:13 Rockwools afgående topchef sælger aktier for 21 mio. kr.
15:02 Valuta: Pund nær to måneders top mod dollar før vigtige inflationstal
14:53 Coop er i mål med finansieringen af redningsplan
14:13 USA/tendens: Detailkæder ses skille sig positivt ud i ventet flad åbning
14:08 Bavarians medicinske direktør stopper med udgangen af maj
13:35 Amerikansk stormagasinkæde stiger oven på opjustering
13:22 Mærsk-konkurrenten ZIM straffes for svagere end ventede tal for første kvartal
12:50 Europa/aktier: Kæmpe milliardudlodning sender BNP Paribas i bunden af Stoxx 600
12:34 Byggemarkedskæmpen Lowe's fik mindre end ventet tilbagegang i første kvartal
12:15 Obligationer/middag: Rolig ugestart med små renteplusser
11:40 Novo om voldsom efterspørgsel: Vi ved ikke hvornår produktionen kan følge med
11:34 Aktier/middag: Mærsk og Zealand topper ellers let sivende marked
11:26 Scandinavian Tobacco får sænket anbefaling af Deutsche Bank
11:07 Høreapparater: Sonova sendes i dørken af sænkede anbefalinger
10:21 Blackrock ser god forretning i obligationer i store økonomier med rentesænkninger forude
09:50 MT Højgaard Danmark indgår aftale med Siemens om udbygning af elnettet
09:31 Fremadstormende rederi kan blive næste medlem af C25
09:08 Aktier/åbning: Ambu i bunden af negativt marked efter sænket anbefaling
08:59 Obligationer/åbning: Renterne tikker lidt op efter amerikansk stigning mandag
08:56 Shape Robotics: Omsætningen vokser og indtjeningen falder efter opkøb