Valuta: Yen går gennem gulvet på japansk helligdag

Udgivet den 29-04-2024  |  kl. 06:32  |  

Japanske yen ramte et nyt adskillige årtiers lavpunkt mandag morgen, da den japanske valuta sank til bunds over for dollar i et marked præget af lav likviditiet og begrænset volumen på grund af en japansk helligdag.

Valutaen har været under pres gennem lang tid på trods af en pengepolitisk stramning fra den japanske centralbank, Bank of Japan.

Og med en til stadighed stærk dollar grundet høje renter og vigende udsigter til monetære lempelser i Washington, presser rentedifferencen - forskellen mellem den japanske og den amerikanske rente - yen i knæ.

Dollarindekset, der vejer den amerikanske valuta over for euro, japanske yen, pund sterling, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger mandag morgen i 105,99 mod 106,12 ved 17-tiden fredag eftermiddag og mod 106,09 for en uge siden.

Den japanske yen ramte det svageste niveau siden april 1990 i den tidlige handel i Asien, hvor stop-loss-ordrer sendte dollar op over 160 yen i det nervøse, illikvide marked, hvor fraværet af de japanske handlere tyndede gevaldigt ud i dybden af markedet.

De første par timer af handles var præget af snæver intervalhandel mellem 158,05-158,15 yen per dollar, men da markedet brød gennem topsiden, var der åbnet en motorvej uden hindringer, og dollar brød 160 yen i et splitsekund efter først at have eksekveret stop-loss ordrer omkring 158,50 yen.

En stop-loss ordre er en slags forsikring mod yderligere tab, hvis en kursforskydning går mod en specifik position og typisk gives af markedsdeltagere fra andre tidszoner.

Den lynhurtige bevægelse stoppede ved 160,17 yen, hvorefter markedet stabiliserede sig omkring 159,35 yen per dollar.

At det alene var yen, der blev sendt i torvene ses tydeligt af, at de øvrige store valutaer, euro og pund, faktisk sideløbende styrkedes mod dollar.

Mandagens hurtige svækkelse har fået markedet til at være på vagt over for ethvert tegn på intervention fra de japanske myndigheders side.

Da Bank of Japans pengepolitiske møde blev afsluttet fredag, styrkedes yen en anelse fra det eller stærkt indsnævrede handelsinterval, der har præget den seneste uge.

Men bemærkninger fra centralbankguvernør Kazuo Ueda om, at den svage yen ikke har "væsentlig indvirkning på den underliggende prisinflation", fik markedsaktørernes håb om endnu en rentestramning i den nærmeste fremtid til at fordampe, mens endnu en runde yen-udsalg satte ind.

Yen er svækket over 2,5 pct. siden fredag morgen, og de mange advarsler om indgreb, hvis kursbevægelserne anses som "for hurtige", sætter myndighederne i en problematisk situation.

For bolden ligger nu på den amerikanske centralbanks banehalvdel, da det sandsynligvis er en rentereduktion fra Federal Reserve, der skal til, for at stabilisere valutaforholdet mellem dollar og yen.

Og med Federal Reserves pengepolitiske møde tirsdag og onsdag, er intervention fa Japan sandsynligvis passiviseret.

Det øger markedets fokus på, om den allerede forventede forsinkelse af amerikanske rentenedsættelser bekræftes eller om Federal Reserve vil indtage en lidt mere lempelig holdning.

- Ud fra et rentedifferenceperspektiv mellem amerikanske statsobligationer og japanske statspapirer, for at det skal fortsætte med at sætte skub i yderligere yen-svækkelse, er overliggeren virkelig høj, fordi Federal Reserve måske ikke tipper så meget mod det høgeagtigt, som markederne forventer, siger cheføkonom Vishnu Varathan fra Mizuho Bank i Singapore til Reuters.

Dollar koster mandag morgen 159,33 yen mod 157,26 yen fredag eftermiddag og 160,17 yen, da yensvækkelsen var på sit højeste.

Euro ligger samtidig i 1,0716 dollar mod 1,0680 dollar fredag eftermiddag, og pund koster 1,2526 dollar mod 1,2462 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

13:59 Lån & Spar med pæn vækst i centrale indtægtsposter men nedskrivninger trækker ned
13:36 Stigende renter rammer Jeudan - fastholder forventningerne
13:30 Novo: Udviklingsdirektør sælger aktier for over 8 mio. kr.
13:19 Novo hamstrer medarbejdere: Intern kantine-app er blandt de mest populære hos Appstore
12:59 Europa/aktier: Stoxx 600 på vej mod ni grønne dage på stribe - Ambu stiger mest
12:34 Rockwools endelige regnskab er på linje med foreløbige tal fra starten af maj
12:25 Obligationer/middag: Pænt rentefald inden amerikanske inflationstal svinger taktstokken
12:21 Amerikansk aktiemani trækker tråde til Danmark: Shortede aktier går til vejrs
12:00 FLSmidth-aktien vendt rundt på opløftende meldinger om Mining-divisionen
11:45 Aktier/middag: Høj stemning med Ambu i vinderposition
11:38 Djurslands Bank leverer stærkeste første kvartal nogensinde
11:02 Industriproduktionen i eurozonen steg lidt mere end ventet
10:42 FLSmidth melder om fremdrift i salg af Cementdivision men omsætning i Mining skuffer
09:45 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
09:29 Obligationer/åbning: Renten falder let før inflationstal kan give reaktion
09:22 Kommende Mærsk-partner løfter bunden af forventningerne
09:15 Aktier/åbning: Salgstal sender Lundbeck op mens FLS sendes ned på faldende omsætning
08:58 Sydbank: Stor interesse for FLS' cementforretning kan give let positiv reaktion
08:57 H+H øger underskud, men fastholder forventning - ser forbedring i UK og Polen
08:52 Lundbeck-chef om Rexulti-skuffelse: Vokser stærkt trods midlertidig suspension i depression i USA