Vestas hæves til "køb" hos Jyske Bank: Bekymringer om havvinds potentiale er overgjort

Udgivet den 18-09-2023  |  kl. 08:16  |  
Arkiv: Foto

Vestas har fået løftet anbefalingen til positivt territorium hos Jyske Bank efter flere måneder med kursfald i vindmølleaktien. Det er bekymringer omkring det langsigtede potentiale på havvindmarkedet, der har tynget sektoren.

- Vi hæver vores anbefaling af Vestas til "køb" i kølvandet af den seneste tids kursfald, hvor aktien er faldet med over 20 pct. siden slutningen af maj, skriver analytiker Janne Vincent Kjær i en analyse.

Med kursfaldene har markedet fjernet op imod 75 pct. af værdien af Vestas' offshore-forretning på grund af netop bekymringerne om det langsigtede potentiale, vurderer Jyske Bank.

- Det har vi svært ved at retfærdiggøre, da vi fortsat har tiltro til det langsigtede potentiale inden for havvind, der er afgørende for, at politikerne kan indfri de ambitiøse klimamål frem mod 2023, skriver Janne Vincent Kjær.

Samtidig ser det ud til, at ordrerne på landbaseret vind i USA er kommet op i gear, hvilket bør understøtte aktivitetsniveauet i 2024.

Det taler for en bedring af Vestas' indtjeningsevne, i takt med at vindmølleproducenten begynder at eksekvere på sine nye ordrer til højere priser.

Selv om der er lagt op til et mere givtigt regnskabsår i 2024, er Vestas ikke kommet helt af med sine gamle ordrer.

- Vores gennemgang af ordrebogen viser, at der fortsat er 1,8 gigawatt i ordrer til levering i 2024, som er taget ind enten før eller umiddelbart efter Ruslands invasion af Ukraine, skriver Janne Vincent Kjær.

- Disse projekter er af dårlig kvalitet, mens ordrer taget ind fra tredje kvartal og frem har væsentlig bedre projektmarginer, fortsætter analytikeren.

Anbefalingen er hævet fra "hold", mens kursmålet uændret er 185 kr.

Fredag bakkede aktien i Vestas 0,8 pct. til 156,72 kr. på børsen i København.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Research❯  Shares❯  Upgrade❯ 

Seneste nyheder

11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser
07:59 WS Audiology fortsat på vækstsporet i andet kvartal efter positive lanceringer
07:56 Køkkenkoncernen TCM Group afværger salgstilbagegang med opkøbte Aubo
07:49 Aktier/tendens: Zealand Pharma og Nilfisk i fokus i ventet grøn åbning
07:40 Råvarer: Oliepriserne stiger på langsommere amerikansk inflation og stærk efterspørgsel
06:52 Obligationer/tendens: Rentefald efter amerikansk jobrapport kom onsdag
06:39 Asien: Begejstring på Wall Street smitter af i hele regionen
06:34 Japan: Opbremsningen i den økonomisk vækst fortsætter
06:34 Cisco opjusterer og belønnes med kursløft