Vestas skærer 200 stillinger fra i Ringkjøbing - øger aktiviteter i Lindø og Nakskov

Udgivet den 30-11-2023  |  kl. 11:00  |  
Arkiv: Foto

Det er en sort dag for medarbejderne hos vindmølleproducenten Vestas i Ringkjøbing, hvor selskabet som følge af en faldende efterspørgsel på landmølleprojekter har besluttet at skære omkring 200 stillinger.

Til gengæld vil Vestas skrue op for havvindaktiviteterne i Lindø og Nakskov, og der planlægges også en øget aktivitet på selskabets fabrik i Lem.

Samlet venter Vestas at ansætte omkring 300 medarbejdere på tværs af de tre fabrikker i løbet af 2024 - men opskaleringen vil primært ske i Lindø og Nakskov.

Justeringen af produktionen i Danmark sker for at tilpasse forsyningskæden og produktionsfaciliteterne til udviklingen i efterspørgslen, hvor væksten i fremtiden i højere grad ventes drevet af havmøllemarkedet.

- For at imødekomme efterspørgslen på havvind i markederne omkring Danmark, vil vi derfor øge vores samlede aktivitets- og medarbejderniveau i vores produktion i Danmark.

- Samtidig fortsætter vi med at se en meget begrænset efterspørgsel på landvindprojekter i Danmark, og derfor flytter vi dele af vores landvindproduktion i Ringkøbing til andre fabrikker tættere på selve installationerne, siger Johnny Høy Henriksen, driftsdirektør for Vestas i Nord- og Centraleuropa.

Vestas har i dag mere end 6000 medarbejdere i Danmark, herunder omkring 600 på fabrikken i Ringkjøbing, hvor selskabet producerer naceller.

Selskabet vil fortsætte med at have tilstedeværelse i Ringkøbing, som udover fabrikken fungerer som et knudepunkt for forskellige funktioner såsom HR, finans, transport og planlægning samt forskning og udvikling.

- Det er altid svært at træffe beslutninger, der negativt påvirker vores dygtige og hårdtarbejdende kolleger. Vi er derfor fast besluttede på at afsøge muligheder for at omplacere berørte kolleger i Ringkøbing for at minimere antallet af afskedigelser, siger Johnny Høy Henriksen.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet