Vi køber færre men dyrere sommerhuse

Udgivet den 02-09-2018  |  kl. 06:00  |  

Foto: Boligsiden.dk

Det har været en hed sommer, og den danske sommerhusejer har derfor haft rig mulighed for at nyde sit feriehelle. Ser man på det foreløbige salg af sommerhuse i år, lyder antallet af handler på 5.316 styk. Det er færre end i samme periode sidste år, hvor der blev solgt 69 færre fritidsboliger. Alligevel er den samlede købesum over niveauet for 2017, viser nye tal fra Boligsiden.dk.

Indtil videre er der blevet handlet sommerhuse for 6,9 milliarder kroner i år. Det er 272 millioner kroner mere end i samme periode i 2017.

"Der er flere årsager til, at købesummen stiger på trods af et salg under niveau. For det første er priserne, som på det øvrige boligmarked, steget i forhold til sidste sæson, og dernæst er økonomien generelt sund. Det bevirker, at køberne har mulighed for at købe dyrere. Det gælder især dem, der har oplevet en øget friværdi i deres helårsbolig," siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Ser man alene på salget i juli i år kontra juli sidste år, er der købt sommerhuse for 107 millioner kroner mere. Årets syvende måned er dermed den juli måned i indeværende årti, hvor købesummen har været størst.

Overvejer du at købe sommerhus? Her kan du se, hvad der er til salg lige nu.

Så meget har vi købt sommerhuse for i 2017 & 2018:

Måned 2017 2018
Januar 502.229.515 kr. 617.440.234 kr.
Februar 583.302.033 kr. 658.075.141 kr.
Marts 853.599.362 kr. 800.232.375 kr.
April 917.373.645 kr. 1.119.660.655 kr.
Maj 1.398.720.820 kr. 1.195.148.394 kr.
Juni 1.354.049.759 kr. 1.384.087.545 kr.
Juli 1.027.622.575 kr. 1.134.335.106 kr.
I alt 6.636.897.709 kr. 6.908.979.450 kr.
Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

06:30 Kalender med link - torsdag den 16. maj
17:56 Europa/lukning: Vigtigt indeks rammer rekord efter ni grønne dage på stribe
17:38 Stort finanshus ser aktiefesten fortsætte i USA
17:06 Onsdagens obligationer: Afdæmpede inflationstal fra USA sendte renterne ned
17:05 Onsdagens aktier: Ambu tog tigerspring og sendte C25 tæt på rekord
16:03 Britisk modehus falder efter afdæmpet prognose: Ser udfordrende første halvår
15:52 KORR: Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
15:41 USA/åbning: Rekordjagten skydes ind efter afdæmpet inflationsrapport
15:08 Valuta: Skuffende detailsalg og afdæmpet inflation presser dollar
14:48 USA/tendens: Stigninger i sigte oven på afdæmpet inflationsrapport
14:40 Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
14:33 Amerikansk detailsalg skuffer
13:59 Lån & Spar med pæn vækst i centrale indtægtsposter men nedskrivninger trækker ned
13:36 Stigende renter rammer Jeudan - fastholder forventningerne
13:30 Novo: Udviklingsdirektør sælger aktier for over 8 mio. kr.
13:19 Novo hamstrer medarbejdere: Intern kantine-app er blandt de mest populære hos Appstore
12:59 Europa/aktier: Stoxx 600 på vej mod ni grønne dage på stribe - Ambu stiger mest
12:34 Rockwools endelige regnskab er på linje med foreløbige tal fra starten af maj
12:25 Obligationer/middag: Pænt rentefald inden amerikanske inflationstal svinger taktstokken
12:21 Amerikansk aktiemani trækker tråde til Danmark: Shortede aktier går til vejrs