Wirtek opjusterer igen forventningerne til 2020 efter ny ordre

Udgivet den 14-09-2020  |  kl. 11:03  |  

 Ny ordre fra en amerikansk kunde. Højere aktivitetsniveau i Q4 2020 end tidligere forventet.  Tæt på optimal kapacitetsudnyttelse i det rumænske datterselskab.    


Wirtek oplever et stærkt momentum, så i forlængelse af selskabets opjustering af resultatforventningerne den 8. august 2020 (selskabsmeddelelse nr. 119), finder bestyrelsen det nødvendigt at opjustere forventningerne igen. 

Wirtek har netop modtaget en ny ordre fra en af selskabets amerikanske kunder, som skal afvikles i indeværende år. Denne ordre får positiv indflydelse på Wirteks omsætning og resultat de kommende måneder. 

I tillæg ser vi en reduceret sandsynlighed for de COVID-19 risici, vi har indregnet i prognosen for helåret. Wirtek er således i en position, hvor vi forventer et fortsat højt aktivitetsniveau i resten af 2020 samt en kapacitetsudnyttelse tæt på optimal i vores rumænske datterselskab. 

Bestyrelsen har på den baggrund besluttet at opjustere forventningerne til resultat før skat for 2020 til 2,4 - 2,7 mio. kr. (fra tidligere opjusterede 1,9 - 2,2 mio. kr.), svarende til en vækst på 79% - 101% i forhold til resultatet før skat i 2019. 

Forventningerne til omsætningen i 2020 præciseres desuden til intervallet 27 - 28 mio. kr. (mod tidligere 26 - 28 mio. kr.), svarende til en vækst på 16% - 21% i forhold til 2019. 

Wirtek offentliggør regnskab for tredje kvartal 2020 den 18. november. 

Yderligere information:

 Michael Aaen, CEO, Wirtek a/s, Tlf.: +45 2529 7575  Kent Mousten Sørensen, Bestyrelsesformand, Wirtek a/s, Tlf.: +45 2125 9001 Per Vestergaard, Certified Advisor, CDI Global, Tlf: +45 2176 4317


Om Wirtek

Wirtek er et konsulent- og udviklingshus, som leverer outsourcing af softwareudvikling og produkttest til en række kunder i Danmark og udlandet. Vores nearshore udviklings- og testcentre i Rumænien leverer fleksible ydelser af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Vores kompetencer spænder bredt fra web-baserede løsninger og portaler til indlejrede systemer og mobile løsninger. Wirtek fokuserer på at opbygge langvarige kundepartnerskaber og en win-win situation ved at skabe merværdi for vores kunder. Wirtek A/S er noteret på Nasdaq First North Growth Market i København - WIRTEK (DK0060040913).

Vedhæftet fil

FN0123_Opjustering_14092020

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje