Offentliggørelse af fusionsdokumenter for forventet afdelingsfusion i Investeringsforeningen Sparinvest

Udgivet den 17-03-2021  |  kl. 15:30  |  

Bestyrelsen for Investeringsforeningen Sparinvest har på bestyrelsesmøde den 17. marts 2021 truffet beslutning om at fusionere følgende afdelinger med tilhørende andelsklasser

Virksomhedsobligationer Nye Markeder KL og Nye Obligationsmarkeder KL

Ovennævnte afdelingsfusion omfatter følgende afdelinger, som er optaget til handel på Nasdaq Copenhagen A/S:

Nye Obligationsmarkeder KL som den fortsættende afdelingVirksomhedsobligationer Nye Markeder KL som den ophørende afdeling

For den fortsættende afdeling kan bestyrelsen i henhold til lov om investeringsforeninger m.v. træffe beslutning om fusionen. Beslutningen er truffet under forudsætning af, at fusionen vedtages af investorerne i den ophørende afdeling på den ordinære generalforsamling den 14. april 2021.

Det forventes, at fusionen gennemføres som en skattepligtig fusion, og at ombytningen til investeringsbeviser i den fortsættende afdeling sker i august 2021. 

Ovenstående er betinget af, at fusionen godkendes af Finanstilsynet.

For en nærmere beskrivelse af bestyrelsens forslag om afdelingsfusionen henvises til vedhæftede fælles fusionsplan og -redegørelse samt til sparinvest.dk, hvor de pågældende dokumenter med tilhørende bilag kan downloades.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling samt offentliggørelse af dagsorden og de fuldstændige forslag forventes at ske den 22. marts 2021.

Henvendelser vedrørende nærværende fondsbørsmeddelelse kan rettes til direktør Niels Solon, tlf.nr. 36 34 75 00.

Med venlig hilsen

Niels Solon
Direktør, ID-Sparinvest, Filial af Sparinvest S.A. Luxembourg


Vedhæftet fil

Fusionsplan og -redegørelse - Virksomhedsobligationer Nye Markeder og Nye Obligationsmarkeder

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder