Ny amerikansk gældsaftale er stadig langtfra i mål - første store afstemning er onsdag

Udgivet den 30-05-2023  |  kl. 09:14  |  

Efter et langt tovtrækkeri mellem den demokratiske og den republikanske side blev de amerikanske politikere i weekenden enige om rammerne for en aftale om forhøjelse af det amerikanske gældsloft.

Men der er stadig masser af arbejde forude, før forslaget kan blive endeligt til lov, så en teknisk betalingsstandsning kan undgås.

Ifølge Financial Times vil lovforslaget tirsdag blive behandlet i House Rules Committee under Repræsentanternes Hus, hvor de endelige rammer for det forslag, der siden skal stemmes om, vil blive fastlagt.

Allerede her kan det støde på udfordringer, da der er flere republikanere i komitéen, som måske vil forsøge at blokere forslaget, skriver finansavisen.

Siden ventes det, at der skal stemmes om forslaget i Repræsentanternes Hus onsdag. Efterfølgende skal forslaget også stemmes gennem Senatet, før det kan blive til virkelighed.

I Senatet har Demokraterne majoriteten, mens Republikanerne har majoriteten i Repræsentanternes Hus, hvor Kevin McCarthy er formand.

Og der er ikke meget plads til nøleri for de amerikanske politikere. Ifølge Financial Times vil USA nemlig løbe tør for penge til at betale sine regninger allerede fra starten af næste uge, hvis lovforslaget ikke bliver stemt igennem.

Mandag udtrykte USA's præsident, Joe Biden, optimisme omkring lovforslagets videre færd, og ifølge Paul Ashworth, der er cheføkonom for Nordamerika hos Capital Economics, vil politikerne formentlig også lade sig inspirere af en eventuel reaktion på de finansielle markeder, hvis forslaget møder for stor modstand.

- Der er stadig noget usikkerhed om, hvorvidt forslaget vil ryge gennem begge kamre i første forsøg. Men hvis det ikke gør, venter vi, at en mere alarmerende reaktion på de finansielle markeder vil skabe fokus i Kongressen, og så vil det komme gennem hurtigt efter det, skriver han i et notat ifølge Financial Times.

Paul Ashworh vurderer desuden over for avisen, at løftet af gældsloftet ikke vil påvirke økonomernes BNP-estimater for USA med mere end maksimalt 0,1 pct.point.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

10:12 Havvind hjalp Ørsted til positiv overraskelse i første kvartal
10:11 Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA
10:09 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
09:46 Pandoras brandmomentum bag "superstærkt" første kvartal siger Jyske Bank
09:45 Aktier/åbning: Solid GN stignning kan ikke matche fald i Novo og Mærsk
09:20 Ørsted direktør ser første kvartal som vigtigt skridt videre mod nye strategi
09:06 Obligationer/åbning: Fald i internationale renter smitter af i Danmark
09:04 Spar Nord blev hevet op af klart højere renteindtægter i første kvartal
09:03 Alm. Brands forsikringsdrift og grønne markeder trak opjustering i vådt kvartal
09:00 Mærsk-analytiker ser tydelig effekt efter uro i Det Røde Hav
08:52 Pandora sprænger analytkernes forventninger - og opjusterer
08:44 Vestas OVERBLIK Q1: Starter året med lav aktivitet og røde tal på bundlinjen
08:40 Diamanter er en piges - og Pandoras - bedste ven
08:38 Novos supersællert trak resultaterne over konsensus i første kvartal
08:37 Ørsted med mindre overskud end ventet - men havvind overraskede positivt
08:27 Mærsk tjener flere penge end ventet efter uro i Det Røde Hav
08:25 Pandoras topchef skruer op for forventningerne til 2024
08:20 GN/CEO: Stærkt momentum fra 2023 fortsætter for Hearing
08:20 Aktier/tendens: Regnskabsstormen raser i orkantempo med Novo og Mærsk i front
08:17 Stærkt investeringsresultat og præmiejusteringer bidrager til vækst hos Alm. Brand