USA/tendens: Tesla og Apple ses under pres - futures peger ned

Udgivet den 05-03-2024  |  kl. 13:53  |  

Meget tyder på en negativ åbning på det amerikanske aktiemarked tirsdag, hvor blandt andet Tesla og Apple er under pres efter et par negative nyheder.

S&P 500-indekset, der mandag en overgang satte rekord, men siden vendte snuden nedad og lukkede 0,1 pct. lavere, indikeres at ville åbne i et minus på 0,3 pct. Futures peger desuden på et fald i det teknologitunge Nasdaq-indeks på 0,6 pct. fra åbningen, mens Dow Jones-indekset ser ud til at ville åbne 0,2 pct. lavere.

DÅRLIGT NYT TIL TESLA

Tesla indikeres 2,1 pct. lavere i formarkedet efter en massiv nedtur på over 7 pct. mandag, hvor der kom nye tal for billeverancerne fra selskabets fabrik i Shanghai.

I alt 60.365 biler blev sendt afsted fra fabrikken i februar, hvor Kina har fejret kinesisk nytår, og det var det laveste antal i et år og et fald på 19 pct. fra samme måned sidste år, skriver Bloomberg News.

Tirsdag er der desuden skidt nyt om fabrikken nær Berlin. Her er produktionen indstillet på grund af et strømnedbrud. En gruppe ved navn Volcano Group har påtaget sig ansvaret for en ildspåsættelse ved en elmast, der skulle have ført til nedbruddet.

APPLE PRESSES I KINA

Der kan også ventes pres på Apple fra åbningen.

Selskabets iPhone-salg i Kina faldt overraskende med 24 pct. i løbet af de første seks uger af i år. Det skyldes blandt andet stigende konkurrence fra den store kinesiske rival Huawei, viser en uafhængig undersøgelse lavet af Counterpoint Research ifølge Bloomberg.

Apple-aktien falder 2,2 pct. i formarkedet.

CHIPSELSKAB RAMT AF KRAV OM LICENS

I chipsektoren falder Advanced Micro Devices med 1,5 pct., efter at de amerikanske myndigheder har meddelt selskabet, at en chip beregnet til kunstig intelligens og særligt skræddersyet for det kinesiske marked er for kraftfuld til, at chippen kan sælges til Kina uden en særlig licens fra det amerikanske handelsministerium. Det skriver Bloomberg News med henvisning til anonyme kilder.

Fra regnskabsfronten er der kommet opløftende nyt fra detailkæden Target. Aktien stiger over 8 pct. i formarkedet, efter at indtjeningen i regnskabsårets fjerde kvartal, der løb til og med januar, viste sig at være en del bedre end ventet. Målt per aktie blev overskuddet 2,98 dollar, mod ventet 2,40 dollar blandt analytikere ifølge Bloomberg News.

I regnskabsåret 2024/25 venter Target et justeret resultat per aktie 8,6-9,6 dollar og en vækst i det sammenlignelige salg på 0-2 pct.

Begge dele lever op til analytikernes forventninger om et overskud på 9,12 dollar per aktie og 1,0 pct. fremgang i det sammenlignelige salg.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

16:53 Amerikansk indeks sætter rekord: Passerer psykologisk niveau for første gang
16:32 Mærsk-aktierne stiger efter nye kraftige ratestigninger
16:28 Novo ser ingen effekt på produktionen efter brand i Kalundborg
16:00 Bidens toprådgiver forsvarer nye toldsatser på kinesiske varer
15:42 USA/åbning: Rekordjagten fortsætter anført af Walmart og Chubb
15:23 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
15:14 Valuta: Dollar finder fodfæste efter tre dage med svækkelse
15:00 Novo-rival har positive data med ugentligt insulin
14:54 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:35 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:32 USA: Lidt flere nytilmeldte ledige end ventet
14:27 North Media forventer mindre overskud på grund af udgifter til svensk opkøb
13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater