Blinken: Putins angreb på Ukraine er en strategisk fiasko

Udgivet den 02-06-2023  |  kl. 13:50  |  

USA arbejder sammen med andre allierede på at skabe de rette betingelser for en "retfærdig og varig fred", der kan slutte Ruslands krig i Ukraine.

Det siger udenrigsminister Antony Blinken under et besøg fredag i Finlands hovedstad, Helsinki.

Her betegner han præsident Vladimir Putins beslutning om at invadere Ukraine for en "strategisk fiasko".

Den amerikanske regering vil bakke op om initiativer fra andre lande for at bringe krigen til ophør. Så længe de holder sig til FN's charter og Ukraines suverænitet og territoriale ret.

- Vi vil støtte bestræbelser - om de kommer fra Brasilien, Kina eller ethvert andet land - hvis de hjælper med til at finde en varig fred, siger han.

Men han lover samtidig, at USA fortsat vil støtte Ukraine med våben. Det vil give Ukraine styrke til at forsvare sig selv og er en betingelse for et diplomati med mening.

- Putins angrebskrig mod Ukraine har været en strategisk fiasko, fastslår han.

Blinken mener, at det vil komme til at koste Rusland dyrt i mange år. Både diplomatisk og økonomisk.

Blinken har de seneste dage besøgt Sverige, Norge og Finland.

Den nordiske region har fået en meget vigtig rolle. Ikke mindst efter det tidligere neutrale Finland blev medlem af Nato i april.

Blinken konstaterer i sin tale, at det er en forbavsende udvikling, der har været, siden Rusland angreb Ukraine 24. februar sidste år.

Inden invasionen var der i Finland et stort flertal for fortsat neutralitet. Men efter siger tre ud af fire finner nu ja til Nato-medlemskab, konstaterer han.

Han udtrykker håb om, at Sverige, der også har søgt ind i Nato, snart kan hilses velkommen i forsvarsalliancen. Det blokerer Tyrkiet og Ungarn indtil videre for.

/ritzau/Reuters

Redaktion

Tags:  USA❯ 

Seneste nyheder

18:00 Svitzer/Citi: Indleder dækning med "køb"
17:54 Europa/lukning: Kundeservicekoncern toppede i misfornøjet marked
17:35 STG's forventning om vækstopsving i andet kvartal giver fastholdt prognose
17:27 Genmabs bundlinjen bugner efter store finansindtægter - Darzalex sender toplinjen frem
17:04 Torsdagens aktier: Nedtur til Novo og Mærsk på hæsblæsende regnskabsdag med GN i front
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne faldt en smule inden vigtigt jobtal fredag
15:40 USA/åbning: Endelig konklusion på Powells kommentarer giver grøn start
14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
11:37 Aktier/middag: Novo og Mærsk trækker C25 ned trods GN i topform
11:31 Novo går efter endnu en vigtig godkendelse til Wegovy i juli
10:16 Vestas-topchef er "meget komfortabel" med forventningerne efter første kvartal som planalgt
10:12 Havvind hjalp Ørsted til positiv overraskelse i første kvartal
10:11 Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA