Kinesiske boligprisfald fortsatte i januar

Udgivet den 23-02-2024  |  kl. 06:34  |  

Prisen på nybyggede boliger i Kina faldt igen i januar. Det fremgår af officielle data fredag.

Det er syvende måned i træk, at priserne falder på trods af politisk støtte for at genoprette tilliden til den gældsplagede ejendomssektor.

Priserne på nye boliger faldt 0,4 pct. i januar forhold til december efter et fald på 0,4 pct. i december, baseret på National Bureau of Statistics (NBS) data.

Ses der på priserne i forhold til januar sidste år, var der tale om en nedgang på 0,7 pct. fra året før, hvilket er det kraftigste fald i 10 måneder. I december faldt priserne 0,4 pct.

Ejendomsmarkedet, som tidligere var en af grundpillerne i verdens næststørste økonomi, har været nede i en bølgedal siden 2021 på grund af en række misligholdelser blandt overbelånte ejendomsudviklere.

De kinesiske myndigheder har optrappet tiltagene for at stoppe en større nedtur på ejendomsmarkedet, blandt andet ved at beordre statsbankerne til at øge udlån til boligprojekter, mens flere storbyer sideløbende har lempet tidligere begrænsninger for at lokke boligkøbere til.

Den kinesiske centralbank, People's Bank of China, offentliggjorde tirsdag den største reduktion nogensinde i benchmark-udlånsrenten for realkreditlån.

Analytikere mener dog, at tiltagets effekt på boligpriserne vil være begrænset, da eksisterende realkreditlån først vil få gavn af det næste år.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯  Kina❯