Amerikansk storbank tror ikke på aktieløft fra amerikanske regnskaber

Udgivet den 16-04-2024  |  kl. 06:34  |  

Rigtig meget optimisme er allerede indregnet i de amerikanske aktiekurser, og derfor skal man ikke forvente, at den igangværende regnskabssæson med tallene for årets første tre måneder vil løfte de allerede dyre aktier.

Sådan lyder vurderingen fra investeringsbanken JPMorgan Chase.

Forventningerne til bundlinjerne er ganske vist blevet reduceret på vej ind i regnskabssæsonen, men der er da også en forventning om et direkte indtjeningsfald, hvis man trækker de helt store teknologiselskaber ud af ligningen, lyder analysen fra chefstrateg i JPMorgan Mislav Matjeka.

Matjeka mener samtidig, at investorernes positionering er meget "strakt" med markedet handlet op i rekordniveauer på håbet om rentenedsættelser i kombination med en modstandsdygtig økonomi.

- Aktierne har allerede haft en god periode på vej mod regnskaberne, hvilket antyder, at investorerne er mere optimistiske end de lunkne indtjeningsestimater fra analytikernes side, skriver chefstrategen i en kommentar ifølge Bloomberg News.

- Vi har brug for at se klar indtjeningsacceleration for at retfærdiggøre de nuværende aktievurderinger, hvilket, frygter vi, ikke vil ske.

De amerikanske aktier startede året med et plus i første kvartal på 10 pct., men de har sidenhen sat sig noget på bagkanten af varme inflationsmålinger, som har reduceret spekulationerne i rentesænkninger i år.

Siden december har den amerikanske centralbank, Federal Reserve, selv peget på tre nedsættelser i år, men i januar troede investorerne på hele syv af dem, mens de nu indregner et sted mellem en og to lempelser i år. Det er sket sideløbende med, at markedsrenterne er tikket opad igen og mandag ligger i deres højeste i 2024.

- Mens noget af bevægelsen i markedsrenterne formentlig skyldes optimistiske vækstudsigter, mener vi, at det meste har været drevet af en genstridig inflation.

- Risikoen for, at renterne topper af de forkerte årsager, Federal Reserves drejning til fulde annulleres, og inflationen stadig er for stærk, er forhøjet.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Shares❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser
07:59 WS Audiology fortsat på vækstsporet i andet kvartal efter positive lanceringer
07:56 Køkkenkoncernen TCM Group afværger salgstilbagegang med opkøbte Aubo
07:49 Aktier/tendens: Zealand Pharma og Nilfisk i fokus i ventet grøn åbning
07:40 Råvarer: Oliepriserne stiger på langsommere amerikansk inflation og stærk efterspørgsel
06:52 Obligationer/tendens: Rentefald efter amerikansk jobrapport kom onsdag
06:39 Asien: Begejstring på Wall Street smitter af i hele regionen