SAS samler penge ind blandt flypassagerer
Med start den 1. november arrangerer SAS en pengeindsamling over hele rutenettet, totalt cirka 1100 flyvninger per dag, meddeler SAS torsdag.
Indsamlingen vil foregå i indsamlingskuverter placeret i flyenes stolelommer. Det indsamlede beløb, der vil komme Red Barnet til gode, skal ubeskåret benyttes som støtte til Red Barnets hjælpevirksomhed i forskellige projekter under temaet "Børn i krig og på flugt".
Samarbejdet har til formål at skabe resurser, der kan føre til varige forbedringer af børns ret til et værdigt liv, i samme ånd som Red Barnets førende principper, der baseres på FN's konvention om Barnets Rettigheder. Samarbejdet mellem Red Barnet og SAS er en vigtig del af SAS' samfundsengagement.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1190
- næste ›